Efter coronakrisen tilsyneladende er overstået nu er det naturligt at jeg stille og roligt forsøger at finde tilbage til det udfarende liv jeg havde før corona. Og her tænker jeg ikke lige på mine fysiske aktiviteter såsom løb og bjergbestigning, som til en vis grad er blevet parkeret på sidelinien som følge af blodproppen og de efterfølgende knæoperationer, men mere på mine rejseaktiviteter, som ikke er blevet til så mange efter coronaen gjorde det vanskeligt at foretage de mange udlandsrejser jeg tidligere foretog. Selv om det efterhånden har fundet tilbage til sit niveau igen. Dog med en undtagelse, og det er mine tidligere traditionelle halvårlige besøg hos Andy i Dresden. Før corona plejede jeg jo at besøge ham dels i anledning af hans fødselsdag sidst i maj, og dels havde vi jo også en tradition om at mødes før julen og gå en tur på Striezelmarkt's julemarked, for uden det kunne det jo ikke rigtigt blive jul. Men tiden viser, at julen jo godt kan finde vej hertil alligevel, og det er nu seks år siden at jeg har været til julemarked på Striezelmarkt. Dette med halvårlige besøg i Dresden ligger dog længere tilbage end jeg selv tror, for de seneste tre besøg fandt sted i december 17, juni 18 og juni 19, hvorefter coronaen lukkede mulighederne ned. I år havde jeg planlagt efter, at jeg kunne foretage årets sidste udlandsrejse til Dresden her i december, men det bliver heller ikke til noget, da en af hans gode venner nu ligger på sygehuset efter en hofteoperation. Og mellem linierne kunne jeg forstå at han nok ville være for travl til at kunne reservere et par førjuledage til hygge med mig. Hvilket blev bekræftet da jeg kunne fornemme hans glæde da jeg i mandags foreslog at skyde mit besøg til 2024. Hvilket så passende kan blive næste år, hvor han kan fejre sin 65-års fødselsdag den 29. maj. Så årets julemarked på Striezelmarkt bliver derfor uden min deltagelse.