Det forløbne par uger har der været mere tryk på i De Forenede Arabiske Emirater end godt var, for i den periode har 197 lande været repræsenteret i anledning af den 28. COP-samling for at forsøge at løse Verdens klimaproblemer. Omend man kunne stille sig selv det spørgsmål om det var hensigtsmæssigt at holde dette møde i Dubai, en nation, der om nogen har bygget sit land op med basis i de store værdier de har hentet op af jorden i form af den olie, de har eksporteret til hele verden, en olie, som har afstedkommet den globale opvarmning, og som vi nu skal blive enige om at udfase. Og man kunne sige sig selv at det blev et flerdages marathonmøde, hvor man kunne diskutere flere dage om blot det lille ord 'udfase'. For når man sidder 197 lande sammen, der alle skal blive enige om resultatet vil det naturligvis være svært at blive enige, når de europæiske lande mener at alle skal følge den strategi de har valgt om at udfase kul, gas og olie til fordel for bæredygtig og klimavenlig energi mens værtsnationen ikke er interesseret i at skulle give afkald på den olie, som gennem årene har finansieret opbygningen af disse arabiske oliestaters rigdom. Og debatten blev så yderligere nuanceret af de mange østater i Stillehavet, som blot må se til hvordan havvandsstigningerne langsomt, men ubønhørligt fortærer deres nation meter for meter, en havvandsstigning, som de ikke selv har haft nogen andel i. Eller de befolkningsrige ækvatorielle afrikanske stater, som i kolonitiden mere eller mindre frivilligt har bidraget med sine værdier for at Vesten kunne udvikle sin egen rigdom qua deres udnyttelse af forbrændingsmotoren. Så er det jo kun naturligt, at Afrika vil udvikle sin egen rigdom på samme måde. Men det får de ikke lov til, for vi kan jo alle sammen med den globale opvamning se den skade der allerede er sket, og den skade bliver jo ikke mindre hvis milliarder af afrikanere skal udvikle deres rigdom på samme måde. For vi har jo kun én Jord! Men nøglen til en løsning blev tilvejebragt af Norge, der foreslog at skifte det sprængfarlige ord 'udfase' ud med at 'omstille sig væk fra' fossile brændsler. Endvidere sætter aftalen et specifikt mål om at tredoble den vedvarende energi inden 2030. At denne historiske aftale blev vedtaget med to dages forsinkelse tidligt onsdag morgen, hvor mange af de småstater, der var mest udfordret af klimaændringerne, endnu ikke var nået på plads i lokalet kan vel næppe forklares med andet, end at det var en nødvendig fodfejl for at sikre at der overhovedet kunne vedtages en aftale.