Som vores dronning havde informeret os alle om nytårsaften har hun abdiceret i søndags og overladt tronen til hendes ældste søn, som derved har ændret sin titel fra kronprins Frederik til kong Frederik den Tiende. Hvilket fandt sted i Statsrådet kl. 14, og en time senere kunne statsminister Mette Frederiksen fra balkonen på Christiansborg kundgøre for alle de forsamlede at vi nu havde en ny konge. Men allerede fra klokken seks om morgenen var gæster begyndt at samles foran Christiansborg selv om proklamationen af tronskiftet først ville finde sted ni timer senere. Og selv om det så ud til at blive roligt vejr den søndag og de første byger først ville komme senere på dagen havde jeg ikke forestillet mig at ville troppe op på sådan en råkold januardag for at bevidne tronskiftet; det kunne jeg jo lige så godt, hvis ikke bedre, opleve i radiotransmissionen hjemme, hvor der også ville være en mere behagelig temperatur. For jeg havde længe inden besluttet, at da vejret så ud til at blive godt den dag ville jeg ud at løbe en god tur, for så kunne jeg bare være hjemme igen inden tronskifteceremonien. Jeg ville dog denne gang ikke løbe min traditionelle tur i Dyrehaven da jeg syntes at jeg havde løbet den lige lovlig meget, og da der ikke længere lå sne af betydning hvor jeg boede besluttede jeg derfor, at jeg ville løbe i Geelskov, hvor jeg ikke havde løbet i årevis. Men da jeg passerede Lyngby Sø bemærkede jeg at søen stadig var frosset og der begyndte at ligge mere end et par klatter af sne, og fremme i Holte lå der efterhånden sne i skovbunden. Hvilket var en smule betænkeligt da der jo ikke havde ligget sne af betydning på Østerbro. Ganske vist kun et tyndt lag sne, men der lå stadig gammel sne fra snestormen to uger forinden, og det var i mellemtiden trådt til is. Så jeg nøjedes med at løbe frem og tilbage ad Milepælvej og vende ved skrænten til Stendalen for at undgå de værste bakker i det glatte føre. Stierne var ganske vist glatte, men der var så mange kviste og visne blade frosset fast i isen at vejgrebet egentlig var godt nok, skulle jeg mene. Jeg nåede næsten tilbage til Holte og skulle vige udenom et træ der delvist spærrede vejen, og her rakte vejgrebet ikke længere. Så jeg gled og faldt næsegrus, dog ikke for den nykronede konge men for det solide træ, heldigvis på maven så der skulle ikke være sket skade på min knæprotese. Kun min venstre lillefinger havde tilsyneladende fået et mindre snitsår. Alligevel valgte jeg at gå de sidste få hundrede meter til Holte. Og hjemme i min lune dagligstue kunne jeg så slappe af med tronskifteceremonien.