Der har i århundreder, hvis ikke årtusinder, været ballade mellem israelere og palæstinensere om, hvem der føler sig mest berettiget til at bo i "Det Hellige Land". Jeg kender ikke meget til baggrunden for disse skærmydsler, da jeg ikke engang var født på det tidspunkt hvor disse bataljer opstod, men det er min opfattelse, at selv om jøder og palæstinensere allerede i tiden før den romerske erobring og Jesu fødsel så skævt til hinanden, så sørgede romerne i det mindste for at holde bataljerne nede, og da det romerske imperium faldt kunne bataljerne fortsætte, lige indtil 1. Verdenskrig, hvor briterne blev tildelt området som et protektorat under Folkeforbundet, der var en forløber for F.N., for at få styr på bataljerne. Men en stigende indvandring af jøder førte blot til at spændingerne mellem palæstinenserne, der så sig som de oprindelige beboere, og jøderne, som var blevet givet dette område ifølge det Gamle Testamente, blot voksede. Efter 2. Verdenskrig var det hensigten at der skulle dannes en tostatsløsning, hvor jøderne og palæstinenserne kunne få hver deres stat, og denne løsning blev godkendt af FN i 1947. I maj 1948 trak briterne sig ud af den israelsk-palæstinensiske ærtesuppe, og samtidig blev den israelske stat oprettet. Staten Israel blev umiddelbart godkendt af USA og Sovjetunionen, men en række arabiske lande forkastede både FNs beslutning og staten Israels oprettelse, begrundet med at arabiske palæstinensere havde selvbestemmelsesret og at mange arabere var flygtet fra Palæstina pga 'zionistisk aggression', og derfor erklærede disse arabiske lande krig mod Israel. Araberne fik dog ikke meget andet ud af denne krig end en mindre grænsejustering, kaldet 'Den Grønne Linie'. Naturligvis ville jøderne gerne have den part, som FN havde tildelt dem, men det var tilsyneladende ikke nok for jøderne, for de havde jo lidt mere end nok under Hitlers nazisme, og ved seksdageskrigen i 1967 tog Israel kontrollen over Sinai-halvøen, Gazastriben, Golanhøjderne, Vestbredden ved Jordanfloden, samt Østjerusalem. I 70'erne indlemmede Israel Golan, Gaza, Vestbredden og Sinai i sit territorium. Det var det kendskab til Israel som jeg voksede op med, og jeg havde derfor lært Israel at kende som en krigerisk nation, der for længst havde givet gengæld på holocausts jødeforfølgelser. Nu var det jøderne der angreb araberne, og den opfattelse blev bestyrket efter Hamas' angreb på Israel den 7. oktober 2023. Ganske vist medførte angrebet 1.200 dræbte israelere og flere hundrede bortførte, men i det følgende israelske gengældelsesangreb på Gaza har de p.t. dræbt over 25.000 palæstinensere. Og tillagt de mange ofre, som Israels mange krige har krævet, har palæstinenserne og araberne nok betalt så rigeligt tilbage.