Navigation:    
Start  >  Blog 
> 1. februar 2024
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Knas med storetåen Torsdag, 01.02.24

Selv om jeg egentligt er kommet vel over mine to knæoperationer synes jeg ikke det har hjulpet med mit løbetempo, da det stadig ikke har været muligt for mig et knibe gennemsnitstempoet over 6 km/h, og det har jeg længe haft en mistanke om, at det ikke bare skyldes operationerne, for jeg kunne da huske, at jeg selv før den første operation i 2019 ikke kunne løbe så hurtigt som jeg havde gjort før i tiden. Men det er tilsyneladende ikke bare i perioden efter den første operation at jeg kun kunne løbe langsomt; for jeg skulle da mene, at årsagen dertil havde været, at jeg på et tidspunkt havde knaldet min højre fod ind i en træstub en dag jeg var ude at løbe i Geelskov, men kunne da ikke huske hvad de nærmere omstændigheder var, og hvornår det fandt sted. Men det havde jeg faktisk noteret lidt om i min blog for ti år siden: "Jeg var ellers kommet rimelig godt i gang indtil turen rundt om Søndersø i forrige måned, men så gik det i stå igen. Men det duer jo ikke bare at ligge ned og vente på at alt går i orden af sig selv, så sidst i februar opsøgte jeg min læge, så han kunne sende mig til den ekspert jeg nok havde brug for. Jeg havde ellers regnet med at jeg skulle til en kiropraktor, en ortopæd eller endda måske havde behov for en operation af foden, da den højre storetå pure nægtede at løfte sig som den skulle, og den skinne jeg havde fået fra hospitalet kunne nok ikke gøre det større. Men til min store overraskelse mente han at en fysioterapeut kunne klare den sag. Hvilket de fra hospitalet egentlig også mente, at kommunen skulle have givet mig da jeg i sin tid blev udskrevet, men det var aldrig blevet til noget. Men nu fik jeg da en henvisning, og den må jeg så ringe på i næste måned hvor jeg kan være hjemme til telefontid."
Så måske det ikke er så hensigtsmæssigt at sammenligne mit løb i dag med situationen før min første knæoperation i 2019, men bør kigge tilbage til før 2014 for sammenligningens skyld!
Dagblog 28. februar 2014: Korte ture i februar

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.