Jeg har egentlig altid følt mig foranlediget til at oprette registre om dette og hint, og det gjaldt i anden omgang om de bjerge jeg havde besteget. Til at begynde med skrev jeg mine bjergbestigningsbeskrivelser i hånden og samlede dem i plasticlommer (hvilket var i 1981), men jeg fik hurtigt indført moderne teknologi, så jeg derefter kunne skrive dem på min skrivemaskine. Og da jeg havde besteget 50 bjerge, hvilket jeg gjorde i 1986 da jeg besteg Wassertalkogel i Ötztaler Alpen, ville jeg naturligvis også samle dem i en bogudgivelse, ligesom jeg havde gjort det med mine fugleregistreringer, hvis rapporter jeg havde håndlavet som andre unikabøger fra 1975 med en bog hver 4. måned. Mine bjergbestigningsbøger ville naturligvis ikke udkomme hver fjerde måned, for til det formål var mine bestigninger trods alt for sporadiske. Så jeg valgte derfor at samle dem i udgivelser à 50 bestigninger. Hvilket var naturligt nok for mine første 50 bestigninger, da det dels var et tal der var let at huske og dels begrænsede bogens størrelse så den ikke blev for tyk. Men mere vigtigt for mig var det at bestige flere bjerge end at bruge den gode tid på at skrive om mine bjergbestigninger, således at jeg skulle helt frem til 1994 før jeg fik produceret denne første unikaudgivelse, som jeg meget naturligt navngav 'TOP 50'. Men på det tidspunkt havde jeg for længst besteget 50 bjerge mere, hvilket jeg gjorde med min anden bestigning af Ulrichshorn i 1991. Så jeg indså hurtigt at produktionstiden slet ikke stod mål med antallet af mine bestigninger, og da jeg i mellemtiden havde fået computer var det naturligt for mig at skrive mine turbeskrivelser på den. Hvilket også havde den fordel at jeg kunne skrive mine beskrivelser klatvist, håbende at jeg på et senere tidspunkt kunne fylde de manglende huller. Men i 2008 gik jeg i stå, da jeg simpelt hen skulle bruge al min fritid på at planlægge og gennemføre Gasherbrum-ekspeditionen. Men for nogle dage siden tog jeg fat igen med at samle de fire elementer der tilsammen udgør alle mine turbeskrivelser, og tog naturligvis fat med den bestigning jeg var gået i stå ved: Mont Carré i Wallis.