Navigation:    
Start  >  Blog 
> 1. marts 2024
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Ti år som bryder Fredag, 01.03.24

Som denne måneds nedslag i min blog for ti år siden er jeg dykket ned i min første episode, hvor jeg selv har gjort et forsøg på at dygtiggøre mig i brydningens fine kunst, i stedet for blot at kommentere avisartikler eller andre input jeg har fået om andre, der gjorde brydemåtten usikker. Og så alligevel ikke, for det viste sig, at min første brydekamp fandt sted flere år tidligere: "Første gang var i februar 2007 da jeg havde en irlænder på besøg, og hvor der faktisk kunne skabes plads til en gang brydning i min egen dagligstue, og anden gang var i marts 2011 hvor jeg besøgte en englænder, og med ham havde en så god match at han vendte tilbage i august samme år. Derefter gik der så endnu en lang pause og denher blodprop kom på tværs, men i september 2013 var jeg klar til at prøve mig selv af igen for at finde ud af om min krop stadig fungerede. Ved den lejlighed tog jeg til Frankfurt, og igen mødte jeg en fyr, der var både højere og tungere end mig. Og mere erfaren, men det skadede ikke, for mod ham kunne jeg jo kun lære noget."
Den bryder i Frankfurt har jeg kun brydet med den ene gang. Han hed Joerg, og var kendt på hjemmesiden meetfighters.com under profilnavnet nico06laus, og han var den fyr, der udstak den retning jeg sidenhen har fulgt for at møde andre personer jeg kunne dele min interesse for brydning med, omend han desværre ikke er på siden længere. Dengang, tilbage i 2014, var det jo blodproppen, der begrænsede min fysiske udfoldelse, og der var brydningen jo en mulighed for trods alt at få sved på kroppen igen. En mulighed, der igen blev behov for da jeg måtte gennemgå mine knæoperationer i 2019 og 2021. For brydning kræver jo meget mere af kroppens mobilitet end bare at flytte sig fra A til B. Hvilket jeg også bemærkede da jeg i 2015 kunne være med i Einsteiger's træning i deres gymnastikhal i Berlin, og der var en bryder der var kommet ind i salen i sin rullestol, og da først han var kommet ud af stolen og placeret på måtten kunne han sagtens bryde med andre modstandere. Hvilket jeg simpelthen fandt imponerende! Og netop i disse dage er det ti år siden at jeg registrerede mig på meetfighters, der har givet mig adgang til alle de over hundrede brydekampe jeg har haft i de mellemligende år. Og blot få dage efter jeg var blevet registreret som bryder var jeg i England for at bryde med en anden fyr, som jeg i øvrigt planlægger at møde igen i det kommende efterår!
Dagblog 7. marts 2014: Registreret som bryder

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.