Navigation:    
Start  >  Blog 
> 13. marts 2024
 
Foregående    Index    Dette tema 

  På vej mod de sidste bestigningsbeskrivelser Onsdag, 13.03.24

Det er nu tre uger siden at jeg begyndte på at udfærdige et nyt vred af de tur- og bjergbestigningsbeskrivelser jeg har foretaget gennem mit efterhånden lange liv i bjergene. For jeg fulgte sådan nogenlunde med indtil at jeg skulle på min første og lange 10-ugers tur til Nepal i 1997, og så gik jeg i stå fordi jeg ikke havde tid til både at bestige bjergene og beskrive turene. Ganske vist havde jeg en tyk notesbog med mig på mine ture, i hvilken jeg kunne anføre de vigtigste noter, men jeg havde naturligvis ikke nogen mulighed for at notere mine noter digitalt. Heldigvis medførte det dog ikke at jeg holdt op med at bestige bjerge, da jeg vidste at jeg på et eller andet tidspunkt ville få tid, lyst og lejlighed til at overføre disse noter til et digitalt medium. Og ganske rigtigt fik jeg tid til det på et senere tidspunkt, men på det tidspunkt havde jeg besteget for mange bjerge til at komme àjour med mine beskrivelser. Sidenhen kom der også flere ekspeditioner til, ligesom mit arbejdsliv også krævede sit. Så mine opdateringer kom kun pletvist indtil jeg gik i stå med min beskrivelse af Mont Carré fra 1995. Men efter at min økonomi gradvist kom i orden igen, som følge af at jeg for fem år siden blev tilkendt førtidspension samt at min krop er faldet til ro efter jeg har fået afsluttet mine knæoperationer (og at jeg derfor naturligvis har måttet trække mig tilbage fra størsteparten af nye bjergbestigninger), har jeg kunnet tage fat på de mange bestigningsbeskrivelser jeg aldrig havde fået sat i system. Og jeg har nu fået opdateret størsteparten af de 21 nye bestigningsbeskrivelser fra 1995-2000, der dækkede de sidste manglende beskrivelser fra før jeg fik digitalt kamera, med Aiguille des Posettes som den sidste. Herefter skulle jeg blot mangle 11 bestigningsbeskrivelser fra årene 2004-2008. Disse skulle dog være lidt lettere at gå til, da jeg her må formode at have både kortmateriale og fotodokumentation fra disse ture. Sidstnævnte vil dog fortsat være en opgave for disse førstnævnte 21 nye beskrivelser fra 1995-2000, da fotodokumentation derfra kræver at jeg får sat gang i den diascanner jeg fik købt af min gamle bjergmakker Christoph for flere år siden. Men for bestigningerne i Schweiz' vedkommende er det helt klart en fordel, at kort fra schweiziske Landestopographie i dag er frit tilgængelig på deres hjemmeside!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.