|
|
Månedens mål lige akkurat nået!
|
Søndag, 31.03.24
|
Noget i modstrid med mit ønske om at være mere aktiv i motionscentret i denne måned har jeg faktisk slet ikke sat mine ben der her i marts måned, hvis jeg ser bort fra de gange, hvor jeg blot har været der for at få taget et bad, og det står jo ikke bare i grel modsætning til min hensigtserklæring fra foregående måned, men også en manglende forberedelse for at genoptage min brydning nu hvor den kolde og våde vinter er ved at være overstået. Og jeg har ikke en gang været i centret for at løbe en smule på bånd, selv om det trods alt har været en del af planen for at få løbet mine nødvendige kilometre. 16 km, blev det til her i marts, hvorved jeg akkurat nåede min nedre målsætning for denne måneds distance. Men jeg ligger jo stadig og sløver den af når jeg er ude at løbe, hvilket jo netop var det, som løbebåndet i motioncentret skulle have hjulpet mig med! Men jeg er jo god til at udtænke mig alternative planer, så jeg lurer på at løbe nogle runder i Kildevældsparken i stedet; denne gang dog ikke nødvendigvis for at få samlet kilometre men mere som separate runder. Turen rundt om søen der er jo kun 450 meter lang, og når jeg ikke skal løbe længere end det burde det vel være til at overskue; jeg har jo tidligere på delpassager løbet det nødvendige tempo der, så hvis jeg bare kan gøre disse delpassager længere skulle det vel være muligt at løbe en stribe runder i det nødvendige tempo; det vil jo blot kræve at jeg kan løbe alle disse 450m på 4:30 minut; i sommeren 2023 lykkedes det mig to gange at løbe en runde på 4:31, og i sommeren 2022 løb jeg sågar to på hinanden følgende runder på 4:29! Så selv om det lyder fjernt i dag burde det dog være muligt at opnå når engang det bliver shortsvejr.
|
|