|
|
Første gang i Warszawa
|
Lørdag, 20.04.24
|
Tilbage i oktober var jeg på Meetfighters faldet i snak med en bryder, som kom fra Polen af alle steder - for jeg har jo aldrig haft noget særlig tilknytning til Polen, og aldrig nogensinde været det. Faktisk vidste jeg ikke det store om Polen, hvilket jo var en usædvanlighed for et europæisk land, men fyren var tilsyneladende interesseret i at bryde med mig, og sådan en mulighed ville jeg jo ikke lade gå fra mig. Det ville dog ikke blive lige med det samme da jeg jo havde planer om at skulle tage til Stavanger måneden efter for at bryde med Kenneth i Stavanger. Men holdt dog alligevel chatten kørende da denne Kjafa også var en solid kleppert, ligesom Kenneth. Men der skulle gå et halvt år før jeg kunne bryde med ham - for dertil kom, at det ikke bare blev et usædvanlig vådt efterår - for når det ikke regnede var det koldt og klamt vinterligt vejr. Så jeg skulle helt frem til april før jeg kunne satse på at vinteren var overstået og jeg kunne flyve til Warszawa. Jeg havde ikke brydet siden dengang i november, så jeg syntes ikke jeg var i form til at bryde. Derudover kendte jeg ikke spor til hverken byen eller sproget - og selv min modstander ville være en udfordring. Kjafa havde foreslået at vi kunne mødes på stationen Warszawa Wschodnia, men når nu han gerne ville bryde med mig følte jeg at serveretten var på min side. Jeg vidste at Warszawa Wschodnia var en af Warszawas største stationer, så at vælge et sådant sted for et møde med en person jeg aldrig havde set før følte jeg var en for uoverkommelig opgave. Jeg havde jo allerede booket en plads i et stort dobbeltværelse så der ville være plads til at bryde, men for at komme til det hotel skulle vi tage toget fire stop tilbage igen. Så jeg trumfede igennem at vi mødtes på mit hotel, og sådan blev det! Der ville jo være udfordring nok for mig at finde lufthavnens banegård og derefter toget når jeg i forvejen ikke kunne gøre mig forståelig, men der var Warszawas Chopin lufthavn genialt indrettet. For vel ude i ankomsthallen så jeg straks på gulvet en grøn linie, der var markeret med train station, så den fulgte jeg og stod få minutter senere foran toget! Selv Kastrup har ikke sådan en service! Til gengæld skulle jeg så halvt tilbage igen for at købe togbilletten!
|
|