Navigation:    
Start  >  Blog 
> 30. april 2024
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Flest måneds-km siden knæoperationerne Tirsdag, 30.04.24

Denne måneds træning kunne være en tro kopi af den foregående måned, hvor jeg besværede mig over, at jeg overhovedet ikke havde sat mine ben i motionscentret i marts måned, hvis jeg så bort fra de gange, hvor jeg blot har været der for at få taget et bad. For præcis det samme har gjort sig gældende her i april, hvor jeg kun to gange har været forbi mit center for at få et bad, ligesom jeg kun fire gange har afviklet en løbetur. Derfor overrasker det mig lidt, at jeg her i april fik løbet 19 km, som ikke blot gav mig flere km end det var tiltænkt mig, men også den måned med de fleste km siden knæoperationerne i 2019 og 2021, faktisk har jeg aldrig løbet så langt på en måned siden juni 2018. Faktisk var månedens sidste tur på godt 5,9 km den længste tur jeg har løbet siden marts 2018, hvor jeg sidste gang løb min ellers udmærkede Raadvad-tur, og som var halvandet år før jeg havde den første udskiftning af et af mine knæ. Naturligvis var jeg så også mere bombet da jeg kom hjem fra den tur i går eftermiddags, men det var vel egentligt naturligt nok med den smule løb jeg har haft i de seneste år, men der er vel egentlig ikke nogen grund til at jeg ikke skulle kunne øge en smule på distancen nu vi går ind i maj og det må forventes at vejret bliver lunere og mere medgørligt. Så mon ikke jeg kan strække den til 20 km i maj måned, også selv om det nok vil være bedre for min krop at løbe lidt flere og til gengæld kortere ture. Og måske gøre alvor af mine tanker fra forrige måned om at løbe nogle runder i Kildevældsparken i stedet; ikke nødvendigvis for at få samlet kilometre sammen men mere som separate runder så jeg kan få mere tempo, for det halter det gevaldigt med, jeg skal jo blot løbe en runde på 4:30! Så en fast ugentlig tur i parken der kan måske gøre det! Og så besøge motioncentret igen for at få nogle muller? Jeg fik jo to sværvægts-brydekampe tidligere på måneden da jeg var i Warszawa og har en endnu tungere modstander i Stavanger klar til en kamp her i maj!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.