|
|
Aktieselskabsgeneralforsamlingerne for denne periode
|
Lørdag, 04.05.24
|
Med generalforsamlingen i Novonesis i tirsdags blev denne sæson af aktieselskabsgeneralforsamlinger afsluttet, og derved har jeg været gennem de af min aktieportefølje, som jeg havde mulighed for at deltage i. Ved starten af dette år havde jeg fem selskaber i mit portefølje, som i løbet af de første fire måneder af 2024 blev øget til syv. Genmab var første selskab til at holde generalforsamling, hvilket skete 13/3 - men på det tidspunkt var jeg ikke vågnet op endnu, så den fik jeg ikke deltaget i, men det bør jeg sørge for i det næste år. Næste generalforsamling var Novo Nordisk den 21/3, som traditionen tro blev afholdt i Bellacentret. Jeg havde været til deres aktionærmøde året før, og ligesom forrige gang var det også i år et godt møde med madpakkebespisning og vin bagefter. Tredje generalforsamling var hos Vestas Wind systems den 9/4, men det blev afholdt i Aarhus, og så langt ville jeg nu ikke rejse for et aktionærmøde. Fjerde generalforsamling var så for Københavns Lufthavne den 16/4, og det var jo det foretagende som i sin tid åbnede min status som 'kuponklipper'. Som de foregående år blev mødet også denne gang afholdt på lufthavnens eget område, nemlig i Wilhelm Lauritsen Terminalen. Lufthavnene har aldrig været tilbageholdende, så der var både et færdigpakket traktement og frit valg mellem hvidvin, rødvin og øl. Den femte generalforsamling stod Tivoli for da de afholdt deres aktionærmøde den 23/4 i deres egen koncertsal. Tivoli er så ny i min portefølje idet jeg først havde købt min aktiepost der en halv snes dage før aktionærmødet. Her var der dog ikke bespisning efter mødet, men i stedet gik vi på Færgekroen for aftensmaden. Ugen efter, den 30/4, løb den sjette generalforsamling af stabelen og det var Royal Unibrew, som også denne gang afviklede deres aktionærmøde virtuelt - og hvor spændende er det som mindretalsaktionærer som Erik og jeg? Samme dag var det så tid for den syvende og sidste generalforsamling, og det var Novonesis, som holdt deres møde i Bellacentret. Til dette møde havde Erik skaffet mig en invitation da jeg havde glemt at jeg allerede havde købt en portion aktier tidligere på måneden. Traktementet her var temmelig begrænset og bestod blot af grøn snack med en kop kaffe til. Til gengæld besluttede man at generalforsamlingen fremover ville blive afholdt på engelsk af hensyn til deres mange internationale aktionærer. Så hvis ikke jeg netop havde købt en forsyning Novonesis aktier ville jeg nok slet ikke have købt dem. Nærmere om aktieudbytte og kursgevinster følger i den næste blog!
|
|