|
|
Aktieudbytte og kursgevinst
|
Mandag, 06.05.24
|
Efter at have brugt en rum tid på at deltage i diverse aktieselskabers generalforsamlinger vil jeg her - som jeg nævnte ved afslutningen af den foregående blog - også kaste et kritisk blik på det udmøntede resultat af mine samlede aktieinvesteringer. For det står jo klart, at den egentlige årsag til at jeg overhovedet begyndte at investere i aktier var, at finanskrisen jo gjorde op med min gammelkendte mulighed for at få et vist minimum af renteindtægter ved at deponere min overskydende kapital i banken - hvorfor jeg valgte at anvende denne overskydende kapital på at investere i erhvervslivet og derved købe aktier i stedet for at lade mine penge stå og samle støv i banken. Men selv om rentesatserne nu så småt er ved at stige igen og tabet ved at have penge stående i banken ikke er helt så stort som før synes jeg stadigvæk at det vil være okay at beholde min aktieportefølje. For selv om der jo stadig er en risiko ved at investere penge i aktier er der jo også den mulighed at det kan give et vist udbytte. Mit krav var jo bare at mit udbytte ikke skulle være mindre end den begrænsede rentegevinst. Jeg må dog konstatere, at det ikke er alle mine aktier der kaster udbytte af sig, men i det forgangne år har jeg alligevel kunnet indkassere et aktieudbytte på 286,13 kr. da hverken Københavns Lufthavne, Vestas Wind Systems eller Genmab har udbetalt udbytte i år; sidstnævnte har jeg dog først tilført min portefølje i marts. Hvorimod jeg på mine bankkonti blot har haft en renteindtægt på 17,70 kr! Så jeg har haft meget større udbytte af mine aktier end jeg havde forestillet mig, og det er tilmed et udbytte der uafhængigt af kursen - hvis altså der udbetales udbytte det år. En anden mulig gevinst vil være en stigning i aktiekursen, men den ønsker jeg ikke at regne med, for den fremkommer først når jeg sælger mine aktier. Ellers vil det her være Novo Nordisk der giver den største kursgevinst, for selv om min aktiekapital i Novo Nordisk ved forrige årsskifte faldt med 283,20 kr. har de i mellemtiden foretaget et aktiesplit, som kastede 7220,80 kr. af sig! Der har dog været enkelte aktier hvor kursen er faldet, specielt Lufthavnene, men sammenlagt kan jeg høste en potentiel kursgevinst på 2060 kr. - hvis jeg altså solgte alle mine aktier nu!
|
|