|
|
Potentiel bjergbestigning denne sommer
|
Onsdag, 15.05.24
|
Det har været temmelig pauvert hvad jeg har foretaget af noget, der blot ligner bjergbestigning siden jeg i 2019 og 2021 måtte lægge mig under kniven og få udført de to knæoperationer, som gerne skulle kunne få mig tilbage på den aktive side. Således er det i år ti år siden at jeg kunne foretage min sidste 'normale' bjergbestigning da jeg genbesteg Bukit Timah i Singapore, og siden da er det kun blevet til en enkelt bestigning da jeg i 2022 besteg High Point i New Jersey sammen med John Howell. Men efter tre år uden spor af løb er det begyndt at gå ganske stille og roligt fremad igen selv om jeg aldrig vil nå tilbage til det niveau jeg har haft i de fortidige tre-fire årtier og har måttet acceptere, at det altså er slut med marathons for mit vedkommende. For selv om mulighederne for bjergbestigning er stærkt begrænsede er lysten der dog stadig væk, og nu hvor jeg er blevet førtidspensionist har jeg også mere tid til at planlægge mulige bestigninger og i princippet også muligheden for at gennemføre dem. Jeg har derfor tænkt mig at tilstræbe at bestige i det mindste en bjergtop hvert år, og derfor generer det mig usigeligt at jeg ikke fik besteget nogen top i 2023 da jeg trods alt fik besteget High Point i New Jersey i 2022. Så det må jeg jo gøre noget ved her i 2024. I forbindelse med min kommende og årlige tur til New Jersey havde jeg jo snakket med Slickskin fra websiden spandexparty om at besøge ham i North Carolina og derved sammen med ham have mulighed for at bestige dels Crowders Mountain på 495m og dels King's Pinnacle på 520m, som er to af den stats højeste punkter. Men som det gælder for mange kontakter via sådanne hjemmesider, og specielt spandexparty, er sådanne kontakter jo ikke pålidelige, og i januar forsvandt han fra siden. Muligvis han bare har ghosted mig så han ikke behøvede at traske op på et bjerg med mig, eller også har han blot mistet interessen for mig. Og efter jeg har skudt mit gamle mål om at genbesøge Fluhalp i Wallis eller at bestige Karleskopf i Pitztal til hjørne har jeg nu et par andre og mere nærliggende og mere overkommelige mål i kikkerten. En mulighed kunne være Bull Hill a.k.a. Mount Taurus på 433m i Hudson Highlands State Park i New York State sammen med Martin a.k.a. manbound som jeg har leget med på Delta forrige år og måske kan tilbyde mig et todages besøg når jeg alligevel er i New Jersey denne sensommer. Og et mere tilforladeligt bud kunne være at bestige Bjørndalsfjellet 323m og eventuelt også Lutsifjellet 346m; dem burde jeg også kunne klare på egen hånd den 30. maj, hvor jeg har afsat en ekstra dag når jeg alligevel er i Stavanger for at bryde.
|
|