|
|
Fuldstændig indkapslet i gummi
|
Lørdag, 18.05.24
|
Forrige måned blev jeg kontaktet af en 44 år gammel fyr fra Nova Scotia, som mere eller mindre tilfældigt var faldet over min profil på Recon, hvor han selv var kendt som gingersnail. Han vil sandsynligvis deltage på Delta i år da han vil være inviteret af Ottawabondage, som jeg også har leget med et par gange gennem årene. Og da jeg har været ven med Ottawabondage en del år har han sandsynligvis ønsket at komme i kontakt med mig, således at vi kan møde hinanden inden et potentielt møde ved Delta og jeg kan videregive ham mit indtryk af Delta. I disse dage skulle han på en whirlwind trip til Europa, og det ville være en kærkommen lejlighed for ham at møde mig, og det gjorde jeg gerne da jeg kunne se at en af hans interesser var sleepsacks, og jeg jo har et par stykker af dem. Han skulle have en enkelt overnatning i Københavns Centrum, så jeg sørgede for at have kalenderen fri, og i onsdags tog jeg så toget til Hovedbanen med min latex sleepsack i rygsækken, det er jo den sleepsack der fylder mindst og samtidig den version jeg har været i færrest gange. Han havde et meget lille værelse på Hotel Nebo i Istedgade, men der var en seng, og det var egentlig alt hvad vi havde brug for. Vi kunne lige begge nå en tur i sækken, for jeg havde forestillet mig at en seance ville vare omkring to timer, så der var ingen tid at spilde. Han skulle i sækken først så han kunne lære hvordan det foregik; så kunne jeg få en tur bagefter da jeg altid har syntes at det var rart at komme i en sæk, der allerede var fugtig og svedig fra en tidligere fyr. Så han skulle af med tøjet og ned i latexsækken. Jeg havde ganske vist både taget min favoritgummimaske med samt ånderørsforlængeren, men det brugte jeg ikke på ham da han ikke havde så meget sleepsackerfaring som jeg havde. Til gengæld brugte han begge dele på mig da det to timer senere var min tur til at ligge i sækken, og det var lidt af en genoplevelse da det var længe siden at jeg senest var blevet sleepsacked.
Fuldstændig indkapslet i gummi på City Hotel Nebo.
|
|