Navigation:    
Start  >  Blog 
> 27. maj 2024
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Slut med mine årlige Top30-lister Mandag, 27.05.24

Jeg har hvert år siden 2001 foretaget en løbende optælling af, hvad jeg har hørt af musik, således at jeg har kunnet danne mig et overblik over hvad jeg har hørt af min egen musik herhjemme, men i de seneste år er denne optælling blevet udfordret. Først og fremmest fordi jeg blev tunget til at udskifte min computer, hvilket var det apparat som jeg hørte mine cd'er på, og da der ikke var cd-drev på den nye computer betød det, at jeg ikke længere kunne høre mine mange cd'er. Så kun ved den sjældne lejlighed hvor jeg var på besøg hos min ven i Gershøj og havde taget en stribe af mine egne cd'er med kunne jeg høre dem, ellers har de bare stået på min reol og samlet støv. Ganske vist har jeg for en del år siden købt en CD-spiller, således at jeg kunne servere musik dengang hvor jeg var bartender i Dansk Bjergklubs klublokaler i Løvstræde, men den havde jeg aldrig brugt. Men når nu jeg ikke længere kunne spille mine cd'er gennem computeren kunne jeg måske bruge den cd-spiller til noget - men det lod sig bare ikke gøre. For hver gang jeg havde loaded spilleren spyttede den bare cd'en ud igen. Så den eneste mulighed for at få musik i den hjemlige hytte på de tider når hverken P4 eller P2 spiller lytteværdig musik ville være at ty til de gode gamle LP'er da det stadig ikke er muligt at høre P5 på min DAB-radio. For muligheden for at høre streaming er heller ikke brugbar da der jo heller ikke er lyd på min nye computer. Men selv om min gamle pladespiller er fra den tid, hvor jeg stadig boede hjemme virker den for det meste stadigvæk, med det resultat, at der ikke længere er den store forskel på en oversigt over hvad jeg hører i dag til forskel fra hvad jeg hørte for tredive eller fyrre år siden, da stort set al min nyere musik jo er blevet købt på cd, som jo skulle være fremtidens musikmedie. Jeg har derfor besluttet, at min Top30-liste over den musik jeg har hørt i 2023 bliver den sidste i min lange række af musikoversigter; så må fremtiden vise om der kommer et alternativ. Denne Top30-liste er der link til nedenfor, og jeg vil nok også komme med en anmeldelse af den sidste plade der for 2023 blev årets nummer 1: White Eagle med Tangerine Dream - fra 1982, hvilket nu er 42 år siden!
Musik Top 30 2023

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.