I november 1979 var jeg for første gang i Stavanger. Ganske vist kun for et kort besøg, da jeg var med DOF på en rejse til Utsira, men Stavanger var ikke umiddelbart noget der tiltalte mig, for der var både regn og kraftig blæst - og begge dele fik jeg mere af på Utsira. Og Stavanger blev hurtigt glemt. Men forrige efterår havde jeg en chat med en nordmand, som var på vej til København og gerne ville bryde med mig. Jeg havde naturligvis også lyst til at bryde med ham, men han havde kun en enkelt dag ledig., og netop denne dag kunne jeg ikke bryde med ham. Så løsningen var, at hvis vi ikke kunne bryde i København kunne jeg da bare komme til ham, for det var længe siden at jeg havde været i Norge, og i november forrige år kunne jeg så tage til Stavanger, som havde den lufthavn, der lå nærmest på hans bopæl. Han anbefalede mig et hotel, og der mødtes vi så. Han var både yngre og tungere end mig, så selvfølgelig fik jeg stryg. Men jeg var selvfølgelig klar på en revanche, og det skulle så blive denne uge. Men jeg ville gerne se noget mere end blot hotellet, for jeg havde fra spisesalen i november bemærket et par små bjerge, som jeg muligvis kunne smutte op på. Så jeg planlagde en firedages tur der, hvor jeg på dag 1 (i dag) ville flyve til Stavanger, næste dag bestige et bjerg i baglandet, tredje dag kunne jeg så bryde med min kammerat fra året før og fredag flyve hjem igen. Jeg skulle flyve fra Kastrup kl. 12, og på Stavangerturen det forrige år havde jeg bemærket, at jeg ikke behøvede skifte fly i Oslo, men der faktisk også var enkelte direkte afgange fra CPH til SVG. Ganske vist havde jeg brugt taxa da jeg skulle tilbage fra hotellet, men nu var det ikke lige til at finde en taxaholdeplads. Men flyet havde været forsinket da vi kom afsted fra København, og det medførte visse udfordringer. Vi blev ganske vist kaldet til boarding i rette tid, men så gik hele proceduren i stå og vi måtte stå i over en halv time på gangbroen. Og ganske vist var mine ben nu blevet bedre end dengang jeg ikke kunne stå stille i mere end i et minut inden jeg havde behov for at sætte mig ned - men at stå stille i mere end en halv time var for meget, så jeg satte mig ned på rumpen for at afvente mere bevægelse, da flyet jo for længst have været afgået. Nå, men de fik løst problemet og vi kom ombord. Så kunne vi vel komme mod Stavanger - og så alligevel ikke, for nu skulle de åbenbart have en runway inspection. Så da vi endelig kom afsted mod Stavanger var det med 80 minutters forsinkelse. Jeg kunne først checke ind kl. 15, så der var tid nok til at gå; ruten kendte jeg jo fra forrige gang, og ved mit forrige besøg havde jeg fået at vide at jeg kunne gå til hotellet på 15 minutter, så hvis jeg regnede med en halv times travetur ville det vel være nok, og ruten var nemmere at finde i sommervejr og solskin end på en råkold efterårsaften - så det hjalp nok også på tempoet. Men mine trængsler var ikke overstået endnu, for da jeg ville checke ind kunne de ikke finde mig! Der var nemlig ikke nogen booking på den kvittering jeg havde, og den bekræftelse de ville have sendt mig var tilsyneladende aldrig blevet sendt. Men det lykkedes dem dog at finde et rum til mig, selv om de først havde sagt, at de var fuldt booket denne nat. Så det lykkedes mig trods alt at få et logi i Stavanger.