Den seneste snes år har jeg været temmelig begejstret for det amerikanske sportswear-firma Under Armour, og det lige siden jeg undervejs på en flyvetur til USA så filmen Dodgeball: A True Underdog Story, og hvor jeg senere erfarede at de tætsiddende violette trøjer, som er en del af Globo Gym's uniform, var leveret af Under Armour. Og jeg har sidenhen købt forskelligt sportsudstyr fra Under Armour, heriblandt de særlige fodboldstøvler, som de kalder cleats selv om jeg egentlig aldrig har spillet fodbold. Men sjovt nok har jeg altid udvist interesse for den særlige version af Football som de dyrker på den anden side af Atlanterhavet, og derfor har jeg sandsynligvis allerede i 2018 anskaffet mig et par cleats, for det kunne jo være, at jeg en dag...! Jeg har dog ikke spillet Football med disse cleats endnu, selv om jeg for en del år siden er blevet inviteret til en gang tackling af Tommy fra Pennsylvania. Dette har jeg dog holdt mig på afstand af, da jeg på grund af min skæve højre storetå og de efterfølgende knæoperationer ikke har kunnet løbe så godt som jeg burde. Men jeg blev mindet herom da jeg netop har booket min deltagelse på Deltas camp, hvor jeg med sikkerhed vil kunne møde Tommy igen. Så derfor har jeg på det seneste ofte gået i mine cleats, og selv om det er et hårdt fodtøj - de hedder jo ikke fodboldstøvler for ingenting! Men ikke så tunge og ufleksible som mine bjergstøvler. Og med tiden bliver de ikke desto mindre bedre og bedre at gå i; når jeg går med dem i disse dage giver det ingen problemer at gå med dem i seks timer i træk. Men jeg har dog endnu ikke prøvet at løbe i dem endnu, da jeg selvfølgelig er for nervøs over at jeg kunne snuble og falde med dem så længe jeg slæber fødderne som jeg gør. Hvilket selvfølgelig også er et argument for at kunne løbe normalt igen.
Nu mangler jeg bare at booke flybilletten og få min esta godkendt, men det sker nok i løbet af denne måned, og så er jeg klar til at tage til USA igen.

Mine Under Armour cleats på tagterrassen i februar 2019.