For en ti-femten år siden havde jeg købt en rubber hood som special order gennem Blackstyle i Berlin, en hood, som var fuldstændig lukket, bortset fra et tyndt ånderør, der kunne sikre mig den nødvendige luftforsyning. I brugsanvisningen blev jeg ganske vist advaret om, at jeg skulle bruge den med forsigighed da konstruktionen kun gav begrænset lufttilførsel. Men det så jeg stort på, da jeg altid havde haft en fetish for breath control, som således virkede æggende på mig. Tilmed havde jeg nogle 1 meter lange plasticslanger, som passede lige til dette ånderør, som ikke bare begrænsede mængden af frisk luft jeg kunne få, men også forsinkede denne friske luft, da jeg jo først skulle puste den gamle og nu iltfattige luft ud inden jeg kunne trække frisk luft ind. Og da hooden var slidt op, eftersom ånderøret var blevet revet af ved en kammerats fejlbetjening for et par år siden, var det indlysende at jeg måtte bestille en ny; jeg havde jo specifikationerne liggende fra den gang jeg købte den tidligere udgave. Så jeg fik lavet en ny hood, som jeg i mellemtiden havde kaldt min Favorite hood da hele mit hoved derved var fuldt indkapslet i gummi - og da jeg havde forvisset mig om, at specifikationerne var præcis den samme som min gamle hood fiksede jeg to ånderørsforlængere mere, således at jeg derved havde tre meter ånderør, som først skulle tømmes for brugt luft inden jeg kunne trække ny luft ind igen; i princippet kunne jeg nemt have lavet flere længder af disse forlængere end de tre meter jeg havde, men man skal jo ikke overdrive, og tre meter ånderørsforlænger var lige besværligt nok at styre. Men i forrige uge havde jeg købt en pose lakridskonfekt og faldt over den klassiske lakrids med syv gennemgående huller på langs, som vel egentig havde samme diameter som det ånderør der sad i min hood. Og den passede lige præcist, så den combo måtte jeg prøve. Og den gav lige så meget luftbegrænsning som flere meter slange, men dog mere hurtigt reagerende, således at jeg ikke først skulle tømme den iltfattige luft ud af den meterlange slange inden jeg kunne trække frisk luft ind igen. Og efter at have ligget med denne 'lakridsforstærkede' Favorite hood et par minutter kunne jeg kontatere, at selv om mit åndedrag var konstant begrænset følte jeg det ikke decideret risikabelt, så indtil videre beholder jeg lakridsen i røret. For måske jeg en dag kunne blive mummificeret, som jeg jo bliver fra tid til anden, og så kunne denne lakridsforstærkede hood jo med sikkerhed kunne gøre mig stiv og samtidig sikre mig, at jeg ikke behøver skulle vente på at få tømt flere meter slange før jeg kan få frisk luft!