|
|
Fremad i juni, men for langsomt
|
Søndag, 30.06.24
|
Ved min månedlige opgørelse over de fremskridt (eller tilbageskridt) jeg havde gennemført i den forløbne måned måtte jeg i maj konstatere, at efter jeg havde forøget min løbemængde med 2 km hver måned, og ikke blot 1 km hver måned, således som jeg havde gjort det i 2023, havde jeg taget den sarkastiske stemme på, da jeg tilføjede, at når jeg i 2023 kun kunne holde forøgelsen frem til august, så kunne jeg ikke forvente, at holde halvt så længe når jeg fordoblede forøgningen. Og måske der var mere vished i disse ord end jeg selv havde tænkt over, for her i år kunne jeg ikke holde forøgningen længere end til her i juni. Således var det her i juni måned min plan at få løbet 22 km, men det blev altså kun til 13 km, altså kun godt det halve! Faktisk har jeg ikke været god til at holde mig til mine egne løbeplaner, da disse indbefattede en hurtig morgentur i Kildevældsparken er det jo logisk at det går galt. Faktisk har jeg løbemæssigt kun haft tre løbeture her i denne måned, omend en af disse har været en gentagelse af en halvlang tur i Dyrehaven, hvor det for første gang siden knæoperationerne lykkedes mig at løbe op forbi Eremitagen og ned igen på den anden side, hvilket så også gav mig min første +6km tur siden knæoperationerne. Men måske min krop ikke har været rigtigt klar til det, for ud over at jeg måtte holde to kortere hvilepauser gik der derefter mere end en uge, før jeg var klar til at løbe en tur igen. Det har så godt nok også været medvirkende til, at selv om jeg også her i juni kun har været ude og løbe tre gange har jeg faktisk kunnet forøge månedens omfang med en enkelt kilometer. Men jeg burde have løbet dobbelt så meget! Så selv om jeg har løbet en enkelt kilometer mere i denne måned end i den foregående har jeg ikke løbet så meget som i maj, og det er helt klart noget jeg må rette op på. Og hvad motionscentret angår har jeg kun besøgt det en enkelt gang denne måned, og det var for at få en cykeltur, hvor jeg måneden før havde en omgang hvor jeg løftede jern, og derudover tilmed en travetur i Rogaland da jeg var i Stavanger med at forsøge at bestige en enkelt top. Så der er rigeligt at samle op på for den kommende måned.
|
|