Navigation:    
Start  >  Blog 
> 7. juli 2024
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Wolt scorer kassen! Søndag 07.07.24

I de seneste år har jeg bemærket et stigende antal personer, der kører ud til forskellige modtagere af mad fra forskellige take-away leverandører, hvilket har fået mig til at fundere over hvem det nu var, der var så doven, at de ikke selv gad at hente deres mad. Selvfølgelig vil det da være rart at man ikke behøver at skulle gå udenfor hvis nu regnen vælter ned i stænger og man ikke lige har fået købt ind til at lave aftensmad, eller det er en helligdag, så man ikke har haft mulighed for at købe ind. Men sidstnævnte risiko blev der dog slået en streg over med den seneste ændring af lukkeloven, således at de fleste supermarkeder i dag også har åbent om søndagen. Men i bund og grund har jeg altid fundet det for besværligt at bestille take-away til levering, for et er at bestille maden hos det lokale spisested, derudover skal man jo også bestille leveringen, og hvordan får man disse to bestillinger til at matche? Det kunne jeg vel nok finde ud af, men det gider jeg jo ikke, for inden jeg ville finde af hvordan det ville fungere ville jeg jo have hentet maden hos den lokale pizzahøker. Men for et par uger siden var jeg til farvelparty hos Røret, som ville flytte til Thailand kort efter, og han vidste hvordan sådanne bestillinger hang sammen, for han bestilte bare ved pizzeriaet et par hundrede meter nede ad gaden, og hvordan regningen så blev fordelt mellem pizzabager og udbringningsservice fandt jeg aldrig ud af. Men i dag blev sløret lettet, da min avis havde en temaartikel herom, som jeg naturligvis slugte råt. For det lader til, at prisen forbliver den samme, uanset om man selv henter pizzaen eller får den bragt ud - så man åbenbart overlader det til madleverandøren, hvilken udbringningservice de har entreret med og betale denne! Og så alligevel ikke, for sådanne udbringere tager forskellige afgifter (hvilket de kalder kommission) for at levere maden. Og det var udbringerfirmaet Wolt som tog den højeste kommission. Hvilket betyder, at når kokken har lavet en lækker gang mad kommer kørselsfirmaet og tager stort set hele den gevinst, blot for at transportere maden fra A til B!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.