I disse Tour de France-tider er jeg ikke specielt opmærksom på, hvordan cykeltrafikken forløber her i København, men jeg føler mig derimod mere velbevandret i, hvad der sker i Frankrig for tiden. Det skulle jeg måske gøre nu, hvor jeg jo ikke kan følge den franske cykeltrafik i TV? For der er jo masser af tvivlsomme personnager i den københavnske cykeltrafik. For eksempel har jeg i dag netop set en fyr, der cykler på fortovet, en fyr, der styrer sin kørselsretning med højre hånd mens venstre bruges til at holde mobiltelefonen, i hvilken der diskuteres intenst. Hvem fyren talte med, og hvad der var så vigtigt at diskutere midt på fortovet fandt jeg aldrig ud af, og jeg har heller ikke nogen særlig interesse i at vide det. Jeg ved ikke engang hvor mange lovovertrædelser fyren foretager på blot ganske få sekunder, men hvor er opmærksomheden? I sin tid var der jo her en reklamekampagne, der havde sit eget motto: "Kør bil når du kører bil!" Fordi det blot skete alt for tit, at bilister tilsyneladende havde mere travlt med at se på sin mobiltelefons skærm end på hvad der skete på den anden side af vindskærmen. Og jeg tror nu ikke at det er bleve bedre i mellemtiden, faktisk kunne man sagtens give den samme reklamekampagne et fonyet opkog, gerne med en version for cyklister, for der er stadig mange personer der synes det er alt for vigtigt hvad der sker på deres skærm, og dette behov er ikke blevet mindre nu hvor næsten alle biler har fået indbygget en elektronisk navigation eller har skiftet deres mobiltelefon ud med en smartphone. Og som ovenstående eksempel viser, er det jo ikke blot bilister der har svært ved at koncentrere sig om at holde sig orienteret i trafikken. Når jeg er ude af huset og en sjælden gang skal skrive en SMS eller føre en telefonsamtale sørger jeg jo altid for at vente til jeg har krydset gaden. Hvilket dog kun sker sjældent da jeg ofte har telefonen slukket når jeg bevæger mig rundt i byen, således at jeg derved selv føler jeg har kontrol med min mobiltelefoni.