Navigation:    
Start  >  Blog 
> 16. juli 2024
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Set-up i Butler Tirsdag, 16.07.24

Her op til weekenden havde tidligere ex-præsident for USA, Donald Trump, et vælgermøde i den lille by Butler, der ligger godt et halvt hundrede kilometer nord for Pittsburgh i Pennsylvania. Men dette vælgermøde blev pludseligt afbrudt da en fyr fra taget af et hus forsøgte at skyde Trump med en riffel. Og selv om han blot var 130 meter fra Trump, som var omgivet af finskytter fra Secret Service, lykkedes det ham ikke at likvidere sit offer selv om han havde en halvautomatisk riffel med hurtig genladefunktion. For attentatsmanden blev hurtigt opdaget, og sekunder senere var han død mens Trump blev bragt i sikkerhed i sin bil.
Hvad der herefter følger er ikke nogen konspirationsteori - og så alligevel. For jeg synes der er visse elementer i attentatforsøget på Donald Trump, der virker underlige. For det første undrer jeg mig over at attentatsmanden overhovedet kunne komme så tæt på Trump med en skudklar riffel, for selv om han havde udset sig en bygning udenfor det område, der var afspærret til Trumps valgtale undrer det mig, at man ikke havde screenet bygninger udenfor det afspærrede område. For jeg tænker umiddelbart på mordet på præsident John F. Kennedy i Dallas i 1963, hvor morderen netop skød fra en bygning, hvorfra han havde frit udsyn over den vej præsidenten ville køre. Og når jeg selv tænker på denne episode, selv om jeg end ikke har oplevet det selv, da jeg end ikke var et halvt år gammel da det fandt sted, er Secret Service uden tvivl blevet belært om dette drab og vigtigheden af at screene høje bygninger, hvorfra der vil være frit skudhold på målet. Specielt når alle på forhånd ved hvor målet befinder sig. For det andet undrer jeg mig over at vælgermødet fandt sted på en åben dyrskueplads i stedet for inden døre, hvor man bedre kan sikre området. For det tredje undrer det mig, at Secret Service ikke bemærkede en riffelbevæbnet fyr, der kravlede rundt på taget af en bygning tæt på, selv om flere tilstedeværende gjorde opmærksom på det. For det fjerde undrer jeg mig over, at sikkerhedsfolkene ikke havde mere travlt med at bringe ham i sikkerhed end at han havde tid til at vise sin knyttede næve i vejret og råbe Fight tre gange. Endelig undrer det mig at skuddet ikke var dræbende. Jeg er ikke på nogen måde våbenkyndig, men sådan et halvautomatisk gevær skulle uden tvivl kunne løse opgaven - kan man skyde en flig af øret væk kan man også ramme mere vitale dele af hovedet. For når først skuddet lyder vil Secret Service også være alarmeret!
Jeg kan derfor ikke undgå at spekulere på, om det hele var et set-up, således at Trump kunne få endnu mere popularitet i den amerikanske befolkning end han har i forvejen. Selv om denne tanke er langt ude, fordi det jo nærmest ville kræve at Secret Service er indblandet heri, hvilket jo vil være en kættersk tanke!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.