Navigation:    
Start  >  Blog 
> 19. juli 2024
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Besøg af Lars fra Nørrebro Fredag, 19.07.24

I dag havde jeg besøg af Lars fra Nørrebro, ikke umiddelbart en fyr, som jeg erindrede at have haft noget kørende med. Men han havde første gang kontaktet mig på Recon tilbage i oktober 2022, da han var faldet over mine billeder, som havde givet ham et positivt indtryk. Men efter at have snakket frem og tilbage om mine billeder løb snakket lissom ud i sandet, indtil han kontaktede mig igen her for små to uger siden, sandsynligvis fordi han og kæresten var gået fra hinanden af praktiske årsager. Nu fortalte han, at han er til alt i læder/gummi/latex og neopren. Lars Faurschou hed han, og boede i Thorsgade på Nørrebro, og så gik der ikke mange dage før vi skulle ses, for det var jo også længe siden at jeg havde haft en fyr på besøg, og Lars kunne da godt se ud til at have en dejlig varm krop, som jeg kunne snuggle mig ind til. 54 år gammel og fylder år i september, og har det godt med en flot moden mand, der gerne måtte have lidt sul på kroppen. Han har en storebror, som bor i Charlottenberg, et sted jeg kendte fra mine tidligere vandreture i Värmland, og efter han havde haft en gang influenza kom brormand på besøg i den følgende uge. Her til morgen tog brormand toget hjem igen, og derefter tog han metroen ud til mig. Jeg havde været ude til en gang hyggehvidvin hos Henning dagen før, og havde nok fået et par glas for meget, så jeg fik ikke sovet så godt, og overvejede derfor om jeg skulle skrive til Lars, at han gerne måtte komme senere, for jeg havde jo inviteret ham på morgenkaffe. Jeg fik dog aldrig skrevet til ham, men alligevel kom jeg op tids nok til at gå til bageren for at købe noget friskt og sprødt morgenbrød. Blot for at erfare, at de nu havde ferielukket! Så det blev blødt brød fra Netto i stedet. Men det var da hyggeligt nok alligevel. Lars bor også alene i en 3-værelses lejlighed i Thorsgade, efter hans tidligere fyr er rykket tilbage til Jylland. Han var også ganske interesseret i min blå gummidragt, så den må han vel nok hellere pakke mig ind i næste gang vi ses - i dag var det dog blot min Swift USA atletikdragt!


I min Swift USA atletikdragt nyder jeg
en sommermorgen i baggården med Lars.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.