Navigation:    
Start  >  Blog 
> 22. juli 2024
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Microsoft stiller uønskede krav til sine brugere Mandag, 22.07.24

Microsoft kræver ikke bare en mindre formue hver eneste gang man anskaffer deres produkter, men også at man naturligvis regelmæssigt skal betale for at skidtet stadig fungerer - og disse krav holder de sig ikke for gode til at stille deres sagesløse brugere døgnet rundt! Således oplevede jeg det på en tidlig morgen forrige søndag, hvor jeg tændte maskinen efter vores nattesøvn, at jeg nu pludselig skulle skifte min adgangskode for at komme videre. Sådan en teknikalitet er jo lige netop sådan en detalje man ikke har lyst til at beskæftige sig med en tidlig søndag morgen, hvor man knap nok er vågnet op. Men computere sover jo aldrig, og Microsoft var tydeligvis af den opfattelse af, at deres mange brugere heller ikke sover, i hvert fald ikke når Microsoft har en opgave at løse, så nu skulle der skiftes adgangskode! Og hvilken adgangskode skulle jeg finde på denne gang? Jeg havde jo i forvejen tre tætskrevne sider med adgangskoder fordi forskellige internetleverandører havde krævet at jeg nu skulle skifte adgangskode. Og den må naturligvis ikke have nogen form for lighed med den jeg var vant til at bruge, tværtimod skulle den både have store og små bogstaver, tal og specialtegn, I kender jo proceduren! Alligevel har jeg fundet på en metode der kan lægge et låg på den slags bryderier, da jeg brugte et af mine sædvanlige passwords fra gamle dage, dengang da man kunne klare sig med tal og bogstaver. Og når nu otte karakterer ikke længere tilfredsstiller computerkontrolløren har jeg lagt et par ekstra karakterer på med store bogstaver, der har noget med den pågældende hjemmeside at gøre og derfor nemt kan huskes. Og kobler disse to dele sammen med en hyphen, således at specialtegn-kravet også er dækket. Men surt nok at jeg ikke længere kan bruge et af de to passwords jeg har anvendt i 15 år uden problemer. Men Microsoft er jo også selv gode til at skabe udfordringer for os stakkels brugere. I fredags havde Microsoft selv et verdenomspændende computernedbrud for windows pga en fejlbehæftet opdatering af antivirusprogrammet Cloudstrike. Hvilket David Weston, vicedirektør for styresystem-sikkerhed hos Microsoft, selv fortalte på firmaets hjemmeside!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.