Fredag aften var der den store åbningsceremoni i Paris for de Olympiske Lege, et spektakel som jeg ikke havde set på TV i mange år, vel ikke siden olympiaden i Montreal i 1976. Under OL i 1980 var jeg på vandretur i Lappland, og i 1984 var jeg flyttet hjemmefra og havde ikke længere fri adgang til TV. Det fik jeg dog senere med enkelte tilfældige videoklip, men da TV-licensen for nylig blev dækket over skatten ville jeg jo have mulighed for at se OL på min computer. Ganske vist uden lyd, for der var jo ikke lyd på min nye computer, men jeg satsede på samsending mellem DR1 (der kunne levere billedet) og P4 (der kunne levere lyden). I hvert fald delvist indtil kl. 22, hvor lydsiden, ud over den sædvanlige studieværtssnak, skiftede mellem reportage fra Paris og noget underordnet boldspil i Danmark - hvorvidt det var håndbold eller fodbold skal jeg ikke kunne sige, for ingen af delene har min interesse. Imidlertid var det er stor oplevelse at se åbningsceremonien, som jeg jo ikke havde set i 48 år siden det sort/hvide TV i min ungdom. Selv om arrangementet var usædvanligt godt arrangeret og bredt ud over hele det centrale Paris langs med La Seine med tusindvis af optrædende på plateauer op og ned langs Seinen havde de dog ikke taget vejrguderne i ed, for regnen stod ned i stænger, hvilket var ganske trist for sådan et stort udendørs event. På TV kunne man følge en parcour-løber, der atletisk sprang mellem og ind i de mange karakteristiske bygninger der ligger langs Seinen (fx. Louvre), hvilket gav TV-produktionen en god mulighed for at klippe til de mange historier, som Paris er fyldt med. Men der manglede jo naturligvis en historie-fortælling når der ikke kunne være lyd på min computer. Selv var jeg lidt nervøs for, at parcour-løberen ville glide på bygningernes mange glatte overflader. Men han holdt ud, og det gjorde de mange optrædende og atleter også i deres drivvåde tøj - hvor de ikke havde paraplyer. Frem til de mere end 200 nationers indmarch foran Eiffeltårnet hvor de mange højtidelige taler skulle afholdes, hvilket TV til en vis grad havde forsynet med danske undertekster. Vi havde hele aftenen fulgt parcour-løberen, som havde båret den olympiske fakkel gennem byen, og jeg havde forestillet mig en finale på Eiffeltårnet. Det kunne dog se ud som om den megen regn havde kortsluttet belysningen på tårnet, for lysstofrørene glimtede og gnistrede. Så uden forløsning loggede jeg af kl. 23.17 da sengen kaldte. Det var den store badedag i Paris.