Når jeg tænker tilbage i tiden og de gode gamle dage erindrer jeg ikke, tidligere at have haft problemer med at lave to ture kort efter hinanden, men måske min hjerne er blevet mere gammel og slidt med tiden. Jeg havde i hvert fald ikke forventet at det skulle give anledning til problemer, at jeg for en uge siden havde besøg af min gode kammerat Alfredo fra Vigo i Spanien, og nu skulle på min årlige rejse til New Jersey i USA. Specielt ikke når jeg til forskel fra de føromtalte repetitive ture nu var gået på førtidspension og dermed skulle have masser af tid til rådighed. Men sandheden er tydeligvis nok en anden, for efter jeg havde takket farvel til Alfredo gik det op for mig, at jeg jo også havde masser af opgaver der ventede mig på computeren, specielt min månedlige oprettelse af et nyt galleri, som denne gang skulle være en fortsættelse af min tur til Tibet, som jeg foretag med Klaris i 2007 ganske vist havde jeg udvalgt de nye billeder, som lå klar til mig i et direktorie, men selve det at skrive teksten manglede jeg stadig - og jeg burde jo også få foretaget mindst en enkelt løbetur i den uge jeg havde til rådighed mellem de to ture. Men løbeturen fik jeg ikke foretaget inden jeg tog flyveren til Amerika, og derved bliver august 2024 den første måned uden løb eller træning overhovedet siden jeg afsluttede mine knæoperationer i 2021. Og nu er jeg så i USA og er hverken blevet halvt eller helt færdig. I det mindste er jeg trods alt kommet til USA, og denne gang havde jeg igen ofret mig og booket en plads i SAS PLUS. Faktisk havde jeg også i sin tid booket en adgang gennem 'fast track', men det havde jeg glemt alt om, men selv om det jo var sommerferieperioden var køerne i security til at overskue, så det gik alligevel. Noget kunne også tyde på, at jeg også var kommet til penge, for jeg havde faktisk også bestilt en flaske champagne til rejsen, men den var lige sød nok, men jeg drak den nu alligevel! Således kom jeg til Newark i god behold. Optimistisk, som jeg havde været da jeg bookede billetten, havde jeg denne gang ikke booket nogen assistance som kunne hjælpe mig gennem køen i Immigration, men jeg mente at min gang var blevet bedre efter operationerne - men alligevel tog det hårdt at skulle stå og bevæge mig langsomt gennem checkpoint, for det tog godt og vel 70 minutter før jeg kom ud på den anden side. Så i langsomt tempo kom jeg ud på den anden side, hvor jeg vidste at der var en afsætningshylde til bagage, som jeg kunne sidde på. Til sidst var jeg ude i terminalen igen, og ved sekstiden var John kommet til Newark for at hente mig, så han tog rygsækken og vi begav os til hans bil. Men jeg bemærkede at jeg var endnu mere langsomt gående end jeg plejede at være, så det ville nok have været godt om jeg aligevel havde bestilt en assistance. Flyet var denne gang en tidligere afgang, så jeg havde luret på, om vi også denne gang kørte til Broad Street Diner, men nej. Måske John var sulten efter en lang arbejdsdag, så i stedet kørte vi til Jersey City for en tysk pølserestaurant inden vi kørte hjem til ham. Endelig hjemme i Trenton!