Det var i dag, at Martin havde foreslået, at jeg skulle have taget Amtrak op til ham, således at vi kunne bruge nogle dage på at se nærmere på Hudson Highlands, hvilket jeg straks havde set som en mulighed for at trave op på Bull Hill, således at jeg også i år kunne bestige et bjerg, omend blot et mindre et af slagsen. Men Bull Hill var alt andet lige højere end Bjørndalsfjellet, som det jo ikke lykkedes mig at bestige da jeg var i Stavanger sidste gang. Men planlægning tager altid længere tid end ønsket, så vi havde aftalt at jeg 'bare' skulle give besked til ham om hvornår jeg ville komme til Rhinecliff. Martin var dog temmelig vanskelig at kontakte på email, så det lod til at den bedste måde at få fat i ham på var via telefonen, og da jeg først fik hans telefonnummer af John her til morgen, netop som han var på vej ud ad døren da han skulle på arbejde ville det være for sent at komme op til ham i dag. Martin havde nemlig sagt, at det nemmeste ville være, at jeg blot fik John til at booke en billet, da der åbenbart kun var reserverede pladser på toget, og selv om jeg måske nok kunne både købe og reservere en plads på toget ville jeg jo aldrig kunne fremvise hverken billet eller reservering da jeg jo ikke har nogen tilgang til printer. Så det blev ikke i dag at jeg ville komme i højden igen. Men selv om jeg allerede nu syntes at jeg havde været her længe fandt jeg denne formiddag ud af, at jeg faktisk ikke havde været her så længe, for jeg ville faktisk have halvanden uge efter Delta, så jeg kunne måske benytte den tid til at tage op til ham igen. Hvilket så muligvis kunne være de dage, hvor John havde planlagt at skulle besøge sin mor i anledning af hendes 90-års fødselsdag. Han havde tænkt at ville flyve til Florida den 12., så hvis han smed mig af på stationen i Trenton om formiddgen eller dagen før kunne jeg nok blive oppe hos Martin og tage toget fra Rhinecliff direkte til Newark den 14. så jeg kunne flyve hjem samme aften. To fluer med et smæk - men det skulle så koordineres med både John og Martin.