|
|
Dinner med Martin i Kingston
|
Onsdag, 28.08.24
|
Martin havde i søndags foreslået mig, at jeg kunne tage op og besøge ham denne onsdag, således at jeg kunne køre med ham til Delta, hvorved jeg kunne være nogenlunde sikker på at jeg kunne komme til Delta på en nogenlunde tid, fordi Martin mente, at John var lige lovlig godt skåret for tungebåndet og havde en tendens til, lidt for ofte at komme lige lovlig sent til Delta. Men John var nok også mere travlt optaget end Martin regnede med, for de aftalte internt, at John tirsdag ville køre mig til New York, hvorfra jeg kunne tage toget til Rhinecliff oppe i upstate New York, hvor Martin ville hente mig på stationen, således at vi ville have hele onsdagen til rådighed så jeg kunne danne mig et indtryk af Catskills, som var den lokale naturale værdi, Jeg forestillede mig, at jeg stadig ville få mulighed for at komme op på Bull Hill, selv om jeg mere og mere tvivlede derpå. Jeg var nemlig også begyndt at dovne den af mens jeg var hos John, men det overraskede mig heller ikke. Men her og nu ville jeg bare nyde disse sensommerdage hos Martin. Solen var dog gået ned inden toget nåede frem til Rhinecliff, som egentlig var en gammel station, som nu var under renovering - hvilket var grunden til, at det amerikanske togselskab havde bygget en midlertidig erstatningsstation lige ved siden af. Parkeringspladsen lå dog lige ved siden af, så vi kom let frem til Martins summer house, hvor Martin boede alene. Dog ikke i disse dage, hvor han havde en ven boende, som også skulle med til Delta. Det var dog først i overmorgen at vi skulle til Delta, så her og nu skulle vi bare tænke på at få noget i skrutten. Jeg havde tænkt på, om vi skulle tilbage til den udendørs terrasseservering, som jeg havde nydt godt af nogle år tidligere, men det var ikke helt tilfældet, da vi kørte til en mexikansk restaurant lidt længere nede ad gaden. Her fik vi et bord ned til en lille bæk, der stille og roligt klukkede forbi. Martin fortalte, at det var den samme bæk, som løb forbi hans sommerhus. Men jeg havde en helt anden situation i tankerne, for hele denne setting mindede mig om en episode, jeg oplevede i Californien for måske 10-15 år siden. Jeg havde lige været oppe i Lassen National Forest, hvor jeg gerne skulle have besteget et lille bjerg, men det blev der ikke noget af, fordi parkeringspladsen var dækket af halvanden meter sne. Så jeg trillede ned igen, og som jeg trillede ned, ligeså gjorde solen, og da jeg nåede frem til Red Bluff fandt jeg et lille, og hyggeligt men simpelt hotel. Der var dog ikke noget spisested på hotellet, så efter at have checket ind travede jeg over til en restaurant, jeg havde bemærket da jeg kom til stedet. Og her fik jeg så i den lune sommeraften et bord, som stod lige ovenfor en behageligt rislende å, som her hed Sacramento River. Samme fornemmelse som jeg havde det her i Kingston.
|
|