For nogle dage siden kunne man i landets aviser læse om en ny virkning, som den globale opvarmning medfører for jordklodens gletschere, ganske vist ikke en ny virkning, for gletscherafsmeltning har man jo hørt om i alt for mange år. Men at afsmeltning af gletscherne ligefrem skulle være årsag til, at landegrænser nu må flyttes, den var selv for mig ny. Jeg har jo her på siden i årevis skrevet om den katastrofale afsmeltning af gletschere hvordan de medfører tiltagende sten- og bjergskred i takt med at delvist ukonsoliderede bjerge, der stort set kun bliver holdt sammen af bjergenes is, skvatter sammen og udløser disse stenskred. Men at det skulle have betydning for de internationale grænsedragninger, hvilket ellers kræver en storkrig for at skulle ændres, var nyt for mig. Som eksempel nævner Politiken grænsen mellem Schweiz og Italien, som man nu har måttet flytte fordi grænser traditionelt følger naturlige højderygge eller floder. I mindre omfang kan det ses langs Mississippi eller andre større floder, hvor gamle og veletablerede stats- og amtsgrænser bærer vidnesbyrd om hvordan flodens forløb har været i gamle dage, mens den pågældende flod i dag har et helt andet forløb. Nu er det jo ikke vandløb jeg beskæftiger mig mest med på denne side, men da jeg så Theodulgletscheren omtalt i artiklen måtte jeg naturligvis spærre øjnene op, for Theodulgletscheren har jeg jo vandret både op og ned over gennem de seneste 40 år. Naturligvis har jeg godt vidst at en grænse (næsten) altid følger de højeste punkter, hvilket jeg jo også har set når jeg i de seneste årtier har studeret mine kort over Vestsverige nærmere for at tilrettelægge mine vandreture langs den svenske side af grænsen mod Norge. I takt med at Theodulgletscheren smelter væk vil det være interessant at se hvad der gemmer sig af højderygge under den gletscher, og også under Gobba di Rollin og Plateau Rosa, hvem tilhører disse to punkter egentlig, og hvor ligger den fremtidige grænse mere præcist; i øjeblikket ligger den nye grænse under Plateau Rosas skiområde!