Jeg har altid sørget for at komme til den by, hvor jeg skal bryde, mindst en dag i forvejen, men denne gang var det ikke lykkedes mig. Tværtimod ventede min kommende bryde-modstander allerede på mig i lobbyen da jeg kom til mit hotel. Så der var ingen mulighed for at slappe af efter den lange rejse fra København, for i stedet for at forberede mig i ro og mag på at jeg skulle være i Berlin skulle jeg nu bryde med en fyr, den oven i købet ikke blot var yngre, men også både tungere og stærkere end mig. Så jeg startede faktisk med minus på kontoen - og det blev ikke bedre som kampen skred frem. Faktisk følte jeg mig som at være kommet i en vaskemaskine uden mulighed for at trykke STOP. Omend - det havde jeg ikke brug for, idet jeg kunne tappe ud når som helst. Selv om det ikke gav mig nogen pause, for det var straks videre igen. Han havde nok regnet med at jeg var stærkere end jeg var - og det var jeg ikke. Jeg kunne jo ikke undslå mig ved mine knæoperationer, for han havde jo også skader. Og så selvfølgelig havde jeg sandsynligvis haft flere kampe end han havde haft. Men jeg syntes også det var gået meget tilbage for mig med min brydeform efter jeg var blevet 60 år selv om det jo kun er et tal. Men min balance blev ganske udfordret da der ikke skulle så meget til for at vælte mig om på siden og jeg havde en del besvær med at komme op igen - og derefter tog det ikke lang tid før jeg var nede at ligge igen. Jeg plejede jo ikke at have noget imod at bryde med fyre der var stærkere end mig, men det føltes helt forkert, at det her var mig der var svagere end ham, for det var jeg jo ikke vant til. Så kampen sluttede før jeg havde forestillet mig det - og tydeligvis med sejr til bullcrew.