|
|
Den brydekamp, der ikke blev til noget
|
Søndag, 13.10.24
|
Jeg må konkludere, at jeg med denne rejse til Berlin slet ikke fik brug for mine bryde'talenter'. For ikke nok med at jeg slet ikke var klar til at bryde med bullcrew i torsdags, men jeg havde da regnet med, at jeg i det mindste kunne få en okay kamp med henk1966, som jeg besøgte lørdag. Men i den kamp lykkedes det os ikke en gang at lægge hånd på hinanden. Denne Henk havde ellers et godt kampområde bygget op i sin lejlighed, et kampområde som blot bestod af en god madras forsænket inden i en solid træramme. Men da jeg skulle i position på madrassen var det naturligt for mig at have fødderne udenfor madrassen, for så stor var den nu ikke; det var nok derfor han havde trærammen således at en kamp ville finde sted indenfor madrassen. Og da mine fødder derved blev løftet op af trærammen betød det at mine knæ blev bøjet mere end de var vant til - og mere end fysioterapeuten havde tilrådet mig ved genoptræningen efter den sidste knæoperation. Jeg havde ellers været så glad da jeg kunne bøje mere end 90 grader i knæene, for så kunne jeg bevæge mig nogenlunde rundt på en brydemadras. Men da trærammen umiddelbart krævede at jeg bøjede mere end 110 grader i mine knæ, hvilket var det maksimale jeg havde bøjet mine knæ under genoptræningen, kunne jeg knap holde balancen når jeg stod på knæ over for min modstander, og det var jo slet ikke holdbart når jeg hvert øjeblik risikerede at falde med min overkrop mod ham. For slet ikke at tænke på de problemer det ville give mig hvis han pressede min overkrop tilbage, således at jeg uvilkårligt ville komme til at overskride min maksimale bøjning i mine knæ. Jeg ønskede jo heller ikke at en kamp med ham ville medføre skade på mine kunstige knæ, så ergo ville der ikke blive nogen kamp denne dag. På vej hjem med U-banen tænkte jeg på, hvorfor jeg ikke havde haft disse 'bøjningsproblemer' ved kampen med bullcrew to dage tidligere - men det har nok skyldtes, at jeg på hotelsengen havde meget nemmere ved at have fødderne udenfor måtten - og hvis jeg ikke havde det gav den jo efter for mine fødder.
|
|