|
|
Halloween på forskud
|
Tirsdag, 15.10.24
|
Inden jeg var taget til Tyskland for at bryde havde jeg også haft en sjælden tur i biografen med Silver - og det tilmed for at se en endnu mere sjælden film og en film jeg intet havde hørt noget om i forvejen, nemlig en film med det pudsige navn Beetlejuice Beetlejuice. Det pudsige navn skulle skyldes at filmen i 1988 havde haft en forløber, der var blevet kaldt Beetlejuice blot en enkelt gang, og hvis man gentog navnet tre gange ville en djævel åbne porten til sin egen version af dødsriget. Hvilket kunne give en formodning om, at der måske på et tidspunkt vil komme en endnu nyere version af Beetlejuice, hvor navnet bliver gentaget tre gange? Selvfølgelig er der en person i filmen der nævner navnet Beetlejuice tre gange, og herefter går filmen mere og mere op i hat og briller - nok fordi jeg aldrig har beskæftet mig nærmere med film med sådanne emner. Hovedpersonen i filmen er Astrid, der her er en goth pige fra en efterskole, og da hun besøger sin hjemlige by Winter River besøger hun sin kæreste Jeremy, hvorved hun finder hun ud af at han er et genfærd og han har brug for hendes hjælp for at vende tilbage til det jordiske liv, hvilket hun indvilger i. Det kommer derfor ikke som nogen overraskelse at filmen finder sted i dagene lige op til Halloween, og det kunne tyde på at der denne nat åbnes en portal til dødsriget. Sådanne portaler bliver brugt i rigt omfang i denne film, og vi kommer både på tur med en undergrundsbane der fører direkte til efterlivet, ligesom karaktererne ved et uheld kommer på besøg på en af Saturns måner hvor de bliver konfronteret af en gigantisk sandorm (!) Tilbage i undergrundsbanen har Astrid mødt sin afdøde far som er blevet hængende mellem liv og død - og kort før afgang lykkes det Astrid at få sin far sendt til den evige hvile og derved redde sin kæreste Jeremy fra døden. Vistnok!
 
 
 
Beetlejuice Beetlejuice
|
|