Jeg var netop kommet hjem fra Berlin i søndags, og da jeg skulle med metroen fra lufthavnen fik jeg stukket en billet i hånden af nogle turister der netop var ankommet med metroen, så det var en billig måde at komme den sidste stump vej hjem på. Næste morgen checkede jeg så efter og så, at det var en 72-timers billet til zone 1-4 og stadig var gyldig indtil i dag kl.11. Så hvis jeg ruppede mig lidt kunne jeg måske lige nå at få løbet en tur, da jeg ikke havde løbet siden juli. Dyrehaven var naturligvis mit foretrukne mål for en hurtig løbetur, men den lå ude i zone 40, så det var out of bounds for den billet, men så kunne jeg da løbe en tur i Utterslev Mose, selv om jeg så skulle gå forbi de to første stoppesteder da jeg vidste at bussen kørte ad en anden rute uden stop på grund at et omfangsrigt vejarbejde der havde spærret bussens rute af. Efter mere end to måneders løbepause og netop hjemkommet fra Berlin følte jeg mig slet ikke frisk til at løbe en tur, men jeg vidste, at det nok var hvad min krop havde brug for for at få en smule liv i kadaveret, og da vejret så rimeligt acceptabelt ud med lette skyer og kun en svag vind droppede jeg morgenkaffen og begav mig iväg mod det tredie stoppested hvor jeg kunne regne ud at bussen ville holde. Og gav mig til at vente. Og ventede mens jeg kunne se den digitale køreplan skifte mellem at min bus ville komme om et aftagende antal minutter og at bussen en halv time senere var aflyst. Og otte minutter senere viste køreplanen kun den aflyste bus. Således kunne jeg ræsonnere at den eneste bus der ville komme var den der var aflyst. Så jeg opgav at tage med bussen og begav mig hjemover for en forsinket gang morgenkaffe - og kunne undervejs se den bus jeg havde ventet på køre forbi ad en anden gade. Jeg kunne måske have gået til udgangsstationen og tage den næste bus derfra, men den var jo aflyst, og derudover ville jeg jo ikke kunne nå hjem igen indenfor billettens gyldighedsperiode.
Men i går kom jeg så afsted - til Dyrehaven med mit Rejsekort. Denne dag var det faktisk ganske pænt vejr, og trods min lange løbepause blev det faktisk en normal løbedag, hvor jeg stort set var i stand til at holde samme tempo som i juli.

På vej ud ad Chauseen i Dyrehaven.