|
|
Jorden rundt med Skyteam? Næppe!
|
Mandag, 25.11.24
|
I det sidste par år har jeg som dansk rejsende haft min skepsis over, hvad der skulle blive af vort lokale luftfartsselskab SAS, der er fløjet fra den ene krise til den anden, hvorunder selskabet har måttet søge konkursbeskyt-telse for ikke at blive tvunget til at lukke. Men her i efteråret lader det til at selskabet har redet stormen af, er trådt ud af konkursbeskyttelsen og fortsat kan gennemføre sine flyvninger. Da jeg i lang tid ikke vidste hvor længe selskabet fortsatte med at flyve havde jeg i den forløbne tid arbejdet på at nedbringe min beholdning af bonuspoints, da jeg kunne have en god fornemmelse af at jeg kunne risikere at de med kort varsel ikke længere ville være noget værd. Måske som følge af, at SAS nu er trådt ud af konkursbeskyttelsen, men måske snarere fordi SAS ved denne manøvre har forladt StarAlliance, som jeg har holdt mig til hver gang jeg skulle ud og flyve med et selskab, der ikke er SAS. Nu er SAS i stedet trådt ind i Skyteam, som med europæiske øjne er mest kendt for selskaberne Air France og hollandske KLM. Og jeg har jo aldrig fløjet med hverken Air France eller KLM, selv om jeg kun har hørt godt om KLM - men aldrig fløjet til Holland. Blandt de tyve luftfartsselskaber der samlet danner Skyteam er der kun et, som jeg på et tidspunkt har haft i overvejelse, og det er Aerolineas Argentinas, men det var dengang jeg lavede bjergbestigning i Argentina, og det vil jeg nok ikke længere have fysisk mulighed for. Og således vil jeg aldrig have mulighed for at flyve så meget med Skyteams at jeg ville kunne gøre mig fortjent til at opsamle en stor bonussum ved at flyve med et Skyteam luftfartsselskab. Så jeg kan ikke umiddelbart bruge SAS' allianceskift til noget - lige bortset fra, at Skyteam også har Delta Airlines som medlem. Delta er et selskab som for nylig begyndte at flyve direkte mellem København og Philadelphia, og det kunne være et brugbart alternativ til min årlige USA rejse når jeg skal til campen i Delta; min ven John forespurgte mig i sommers om han skulle hente mig i Philadelphia i stedet for Newark, da det for ham er underordnet om han skal hente mig i Philly eller Newark. Men hvad Skyteams kampagne om at blive en bonuspoint millionær angår skal der altså mere til end en årlig returflyvning til Philadelphia. Og stort set alle mine flyrejser indebærer jo også andre følgeomkostninger end bare flybilletten, da der jo oftest kommer andre udgifter i form af hotelophold og lokaltransport.
|
|