|
|
Tilbage til normalen
|
Lørdag, 30.11.24
|
Med min træning for november er jeg tilsyneladende ved at være tilbage i min tidligere regelmæssige træning, idet jeg denne måned for første gang i år har haft gang i næsten alle mine aktiviteter, måske på nær den manglende travetur. Men har dog alligevel slæbt min rygsæk til lufthavnen og travet ture i Dresden og til Taastrup retur. Som traditionelt fokuserer jeg i denne månedlige opdatering først på hvad jeg har lavet af løbeture, for hvor jeg i oktober havde tre løbeture, som gav 10,7 km havde jeg i november fire løbeture, som med blot 12 km løb gav mig en lille smule mere løb. Men at jeg akkurat fik blot en lille smule mere i november end i oktober må nok skyldes at jeg på den sidste tur løb en ekstra variant, som derved forlængede ruten med 450 meter. Dermed nærmer jeg mig endelig stort set en løbetur om ugen, omend blot denne korte forlængelse ikke bare var nok til at udløse en veritabel udfordring. For selv om denne måneds løbeture gennemsnitligt ikke engang gav 3 km løb per tur lykkedes det mig derved at løbe mere i dette år end i de foregående år! Selv om jeg i gamle dage ikke havde problemer med at løbe hele denne måneds distance på en enkelt dag - og det samme igen dagen efter - og dagen efter igen! Ser jeg væk fra min udendørs træning, som trods alt kom fra halvdelen af mine aktivitetsdage drejer jeg nu blikket mod den anden halvdel, som fortrinsvis fandt sted i motionscentret, og her lykkedes det mig at vende tilbage til to gange vægttræning, hvilket jeg ikke har haft på en måned siden juli. Og den tredje runde var en tur på motionscyklen, hvor jeg klikkede 10,8 ind på cyklen i løbet af den klassiske halve time, hvilket dermed var den længste cykeltur jeg har haft i år. Den sidste aktivitetsdag var en hurtig brydetur med DirtyJerZ, som jeg oprindeligt havde planlagt at skulle bryde med i august 2023, hvor jeg var i Trenton - men dengang blev det ikke til noget. Det lykkedes så endeligt her i november, hvor han i stedet kom til København!
|
|