For tyve år siden havde jeg skrevet en klumme, som vel oprindelig skulle have været en anmeldelse af den engelske forfatter W. E. Bowmans bog The Ascent of Rum Doodle fra 1956. Men den bog gav mig lejlighed til at causere lidt over en beretning fra den norske irers Torodd Fuglesteg om den første irske bestigning af Himmelbjerget ad nordgraten i bedste Bowman-stil. Og denne beretning førte mig ti år senere frem til en diskussion om, hvorvidt en sådan bestigning at Himmelbjergets nordgrat ville have nogen relevans for mig i dag? Som jeg skrev for ti år siden, hvorfra jeg bringer dette klip: "Selv om jeg dog nok ikke vil bruge Esbjerg som udgangspunkt for denne bestigning men finde et noget mere nærtliggende udgangspunkt som eksempelvis Gammel Rye. Jeg har jo ikke lavet noget, der bare minder herom i lang tid, måske en udfordring for 2015? Og det kunne være en passende optakt til den planlagte bestigning af Maines højeste bjerg i 2016."
Og dette er så en af de yderst få lejligheder, hvor jeg har ladet en tilfældig og ti år gammel beskrivelse fra en episode afstedkomme en forlængelse en helt anden situation, som nu tyve år senere giver en helt anden relevans, som om historien gentager sig på en ny måde - og stadig med det samme tema, som naturligt nok vil være bjergbestigning. denne gang dog ikke af Himmelbjerget men af Katahdin, der er Maines højeste punkt, og derfor langt højere end Himmelbjerget. Himmelbjerget har jeg for længst besteget for snart 50 år siden, men Katahdin mangler stadig i min portefølje. At jeg i 2014 kunne finde på at planlægge en bestigning af Katahdin skyldes uden tvivl, at jeg i 2010 havde besteget det 1927 meter høje Mount Washington, som er det højeste punkt i staten New Hampshire, og så kunne det være passende, at jeg kom til at tænke på at bestige Katahdin, der er Maines højeste punkt, og med en højde af 1606 meter ikke engang er højere end Mount Washington. Men jeg kom aldrig til Katahdin i 2016, en tur jeg var blevet inspireret til af en derboende ven i Augusta, en ven, som jeg godt nok kunne møde i London i oktober 2015, men hvor Katahdin-turen desværre aldrig blev gennemført i 2016, sådan som jeg dengang havde tiltænkt mig det. Omend bjerget dog stadig står der - men efter knæoperationerne har jeg nok endnu mindre muligheder for at bestige det i 2026 end i 2016.
Dagblog 1. december 2014: Intet nyt fra Himmelbjerget