Efter at jeg nu i flere år siden ikke har haft mulighed for at besøge Andy, min gode kammerat fra Dresden, lige siden coronaen lukkede hele kloden ned, lykkedes det mig i den netop afvigte weekend at få bragt et møde i stand. Således, at jeg fredag fløj derned via Frankfurt og mandag retur via München. Jeg har jo ellers ofte taget toget ned via Fugleflugtslinien, men efter den er blevet nedlagt i forbindelse med anlægget af Femerbælt-tunnelen, således at man i dag er tvunget til at tage omvejen over Fredericia, og tilmed ofte skal skifte tog der, ud over det obligatoriske skift i Hamburg, er toget hverken tidsmæssigt eller konkurrencemæssigt brugbart længere. Men hvad gør man ikke for at kunne genopleve Tysklands ældste julemarked - som i år fylder 590 år! Lørdag eftermiddag tog vi så sporvognen ind til Albertplatz, hvorfra vi kunne defilere ned mod Goldener Reiter ved Elben og undervejs kigge på alle boderne. Og naturligvis stoppe ind for et glas Roter Glühwein - også naturligvis mit Schuss. Og nu var mørket faldet på, så vi kunne trisse op ad gaden igen, for nu vidste vi jo hvor vi kunne få den bedste og billigste Glühwein. Således lod vi os nøje med julemarkedet på Augustusmarkt da Andy vurderede at der nu var for meget trængsel til at trave Augustusbrücke tværs over Elben til Altmarkt på den anden side - for i øvrigt var der blot mere trængsel på den anden side, men prisniveauet var også væsentligt højere. Så vi trissede tilbage til Albertplatz og hjem med sporvognen igen. Således at vi i ro og mag kunne nyde den whisky som Andy havde på lager. Søndag kunne vi hygge os i de zentais jeg havde haft med, jeg i min sort/røde zentai og Andy i min nye orange Morphsuit, som jeg havde købt efter jeg efter mit sidste marathon i Ottawa i 2013 var blevet overhalet af en fyr i sådan en dragt. Andy var ganske tilfreds med dragten, men jeg fik desværre ikke mulighed for at komme i den i denne omgang.

Denne elektriske plysbamse byder
fra Albertplatz velkommen til Striezelmarkt.