|
|
Manglende aktivitet medfører muligvis rygproblemer
|
Søndag, 15.12.24
|
Jeg synes nu, at det er gået tilbage for mig, rent kropsmæssigt. For jeg har efterhånden affundet mig med, at det tilsyneladende ikke skal lykkes mig, at få mit tempo til at være hurtigere end 10 minutter per kilometer, således som jeg ikke havde haft problemer med i 'de gode gamlle dage', ligesom at jeg i dag nok også må betakke mig for at løbe blot en kvart marathon - men måske lige akkurat kan knibe mig op på den halve distance! Det er for så vidt okay (hm, hm) at jeg ikke længere blot kan løbe en 10'er, men det mener jeg blot er et spørgsmål om træning. Og ganske langsomt er det da trods alt lykkedes mig at løbe flere kilometer hvert år siden jeg havde min knæoperation, og selv i år, hvor jeg havde ti uger i streg, hvor jeg ikke fik løbet en eneste meter, har jeg allerede på nuværende tidspunkt løbet en samlet længere distance end jeg gjorde i det foregående år. Hvilket så også kan give mig forhåbninger om, at jeg også i 2025 vil kunne løbe mindst lige så mange kilometer som jeg får gjort her i 2024. På den anden side er en distance på knap 125 km, som jeg har 'præsteret' dette år, så lav en distance, at den alt for let vil kunne smuldre mellem fingrene på mig hvis jeg ikke er over den. Samtidig synes jeg også, at jeg er begyndt at få en dårligere ryg, måske fordi jeg flyder lidt for ofte i sofaen og må hive mig op igen ved venstre hånd, hvilket også muligvis giver anledning til en skævvridning af min krop, som jeg vel ikke kan være tjent med. Og jeg kan ikke se mig fri af den tanke, at det muligvis er min manglende løbeintensitet og min begrænsede aktivitet i mit motionscenter, der kan være medvirkende til min skævvridning - eller at jeg bare flader for meget ud i sofaen! En parallel kan vel også trækkes til at jeg ikke bryder så meget som jeg gjorde tidligere - og det bryder jeg mig slet ikke om, fordi jeg på det sidste har fået flere invitationer til en brydekamp; når jeg tænker på at det på det sidste har været temmelig pauvert hvad jeg har kunnet præstere når jeg en sjælden gang har haft mulighed for at bryde. Men vi må jo se på, hvad det vil udarte sig til i 2025.
|
|