Det har ofte været lidt af en udfordring at få vasket mit tøj, i og med at jeg jo ikke selv havde hverken råd eller plads til en vaskemaskine. I de første år, hvor mine forældre kun boede en hurtig cykeltur væk kunne jeg blot køre derhen, for min mor havde en vaskemaskine, hvor mit tøj blot blev blandet med. Og da de fik en vaskemaskine til ejendommen kunne jeg gå derned i stedet. Men med tiden blev det alligevel for besværligt at slæbe tøj frem og tilbage. Og da vi fik pengeløst vaskeri i min egen ejendom blev det skiftedag igen for ti år siden, hvilket dette klip viser: "For en uge siden skulle jeg bruge hjemmevaskeriet første gang, og det gik godt nok ikke specielt godt, for selv om jeg havde chipkortet med de hundrede kroner på og havde kørt det i automaten var maskinerne ikke til sinds at gå i gang. Nå, men det skulle efterfølgende vise sig, at der havde været problemer med den første generation af chipkort, og at vi nu brugte en anden type kort. Og da først jeg fik et erstatningskort kunne jeg starte vaskemaskinen som planlagt. Næste punkt var tørretumbleren, og også den var der nogle indkøringsvanskeligheder med, da den tilsyneladende ikke havde nogen netforbindelse. Men da først jeg accepterede dette kom der også liv i tumbleren. I mellemtiden havde jeg så også bemærket, at tørrestativerne på loftet stod ubrugt hen, så jeg benyttede mig af lejligheden til også at køre et par vaske med løbe- og træningstøj, som jo er hurtigttørrende, og derfor nok ikke havde behov for en tur i tørretumbleren. Ganske vist er der jo ikke meget tørring i luften for tiden, men efter fire dage på loftet var det såmænd tørt nok. Så jeg fik vasket fire maskiner med to af dem i tumbleren bagefter, og det kan hermed konkluderes, at det er et fuldt tilfredsstillende alternativ. Men sengetøj og den slags agter jeg dog fortsat at sende ud af huset til vask."
Siden har hjemmevaskeriet på sæt og vis egentligt fungeret udmærket, men forrige år fik det en ubehagelig mani med at gå i stå netop som maskinen havde taget vand ind og ikke kunne startes igen. Maskinen kunne naturligvis heller ikke åbnes mens den var fuld af vand, men ved hjælp af en af de andre beboere kunne jeg alligevel få maskinen op. Praktisk taget uvasket og drivvådt. Væden kunne jeg dog klare med at vride tøjet og køre det en dobbelt tur i centrifugen, og så måtte jeg blot gå med tøjet et par dage ekstra, for nu havde jeg jo betalt for 'vasken'. Men den løsning var heller ikke holdbar, så da jeg for et par år siden så en reklame for Washa, et nyt vaskeri, der ikke blot kunne sørge for vask, men også køre tøjet frem og tilbage så jeg løsningen der. Men de holdt ikke længe, og så var jeg lige vidt. Men så faldt jeg over et andet vaskeri i nærheden af Islev, som ydede den samme service, så nu bruger jeg dem. Og selv om de er meget dyrere end hjemmevaskeriet mener jeg nok jeg burde have råd til det.
Dagblog 19. januar 2015: Gang i hjemmevaskeriet