Navigation:    
Start  >  Blog 
> 16. januar 2025
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Sengevæder eller blot en drøm? Torsdag, 16.01.25

Jeg har gennem årene haft adskillige underlige drømme. Nogle af dem kan lade sig forklare med en episode, som har haft indflydelse på mit liv, men flere af dem står blot tilbage som uforklarlige. Sådan en havde jeg her tirsdag nat, hvor jeg var en gammel mand, der befandt sig i en storby. Hvilken storby der var tale om står ikke klart, men jeg kunne forestille mig, at det kunne være New York, for det var i hvert fald ikke et sted jeg følte mig særlig kendt i. Men jeg skulle i hvert fald på toilettet for at tisse, og selv om det lokale jeg skulle bruge til det formål var stort, var det ikke indrettet som man ville indrette toiletter her i Vesten, men måske der var tale om et 'nødtoilet', som man måske kunne bruge i fængselsvæsenet, selv om jeg aldrig har været et sådant sted. For lokalet var blot bygget med bar mur og et afløb i gulvet. Og toiletpapiet var langt fra Lambis, den bløde. For der var blot en bunke papir, der lignede karduspapir, som ikke engang var sugende papir. Denne bunke papir var blot foldet en enkelt gang, og så kunne jeg blot tage et stykke som jeg havde behov for. Og når jeg efter opgaven gik ud af lokalet igen var jeg på en form for altan eller løbegang ovenfor kvarteret. Men jeg havde fået tømt blæren og kunne fortsætte hvad jeg nu havde gang i. På dette tidspunkt vågnede jeg op og følte behov for at checke tiden. Uret viste kl 03.30, men selv om der ikke var meget i denne drøm som jeg havde forståelse for, så havde min tissetrang været så livagtig, at jeg hellere måtte checke om jeg var blevet sengevæder. Hvilket ikke var simpelt, for jeg ville blot gerne sove videre og havde slet ikke lyst til at tænde lyset. Men når jeg følte på lagenet under min krop var der nok ikke spor af fugtighed, og snart efter sov jeg igen. Men måtte alligevel undersøge nærmere da jeg var stået op om morgenen, men det var tilsyneladende ikke andet end en drøm. Måske det er en situation jeg skal være mere forberedt på som jeg bliver ældre?

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.