|
|
Fanden hytter stadig sine!
|
Fredag, 07.03.25
|
Det kanske vist være, at den amerikanske præsident Donald Trump som led i sin præsidentielle valgkamp har erklæret, at han ville standse krige og ikke ville lade sig involvere i andre landes krige. Hvilket vi ser med Gaza, for Trump har jo ikke spor interesse i at gøre noget for Gaza for det palæstinensiske folk. Han er jo kun ude på at forvise dem fra Gaza og håbe på at nogle af deres naboer vil overtage de knap to millioner palæstinensere, således at han kan omdanne Gaza til et amerikansk-inspireret badeland ved Middelhavskysten, et forslag som den israelske premierminister Benjamin Netanyahu kun vil juble over.
Herudover ville han standse krigen i Ukraine indenfor 24 timer efter han havde overtaget kontrollen med Det Hvide Hus, og at han ikke vil lade USA involvere sig i flere krige. Men skal vi se på, hvad han rent faktisk har præsteret siden sin tiltrædelse er virkningen lige modsat. For selv om han ganske vist ikke har sendt amerikanske soldater i kamp på andre landes jord har han i stedet kraftigt understøttet forskellige krigeriske nationer således at de kan føre en proxykrig der tjener USA, som vi ser det med Gaza og Benjamin Netanyahu. Vi ser det jo også med Ukraine, hvor den russiske præsident Putin med sit angreb på Ukraine tydeligt bekendtgjorde at krigen ville være overstået på et par dage. Og da dette ikke kunne lade sig gøre måtte han ty til sin ærkerival på den anden side af Atlanten, hvilket godt nok ikke bragte krigen til ophør men snarere fik den til at grave sig fast. Derfor måtte USA standse sine leverancer af våben til Ukraine, omend Ukraine stadig har et restlager af kugler og krudt, som blev doneret af den foregående amerikanske præsident Biden. Og senest har USA fået sin bonkammerat Elon Musk til at standse sine efterretninger om de russiske troppers positioner, hvilket vil gøre det meget vanskeligere for det ukrainske styre at kæmpe imod den russiske besættelsesmagt. Og der er stadig 1415 dage tilbage inden Trump må forlade det Hvide Hus igen!
|
|