|
|
Vend blikket mod nord
|
Onsdag, 19.03.25
|
Nu har jeg snakket alt for meget om den orangefarvede samfundsomstyrter, der i de det seneste par måneder har spredt sin bizarre eder og galde ud over hele jordkloden fra sine luksusboliger i Florida og det Columbianske District, men det er ikke det jeg vil skvadre mere om nu, for det gør han jo selv. Så for ikke at tage brødet ud af minden på ham vil jeg denne gang rette blikket længere mod nord, nemlig mod Canada, som jo også er et fantastisk land. Og selv jeg en god snes gange har været i USA har jeg kun været to gange i Canada, og det i Alberta og Ontario, sidstnævnte med sideordnet besøg i Québec. Og Canada er mindst lige så spændende at besøge som landet lidt længere mod syd. Og så er Canada, politisk set, mere i tråd med Danmark, da vi jo begge er demokratiske lande og begge ligger under for den samme trussel om potentiel told eller måske endda annektion, helt eller delvist. Ganske vist er Danmark jo kun et lille land med et indbyggertal på størrelse med Toronto - eller blot som en bydel af New York. Men det lyder jo ikke helt forkert, hvis de lande, som i disse dage føler sig truet af USA skulle slutte sig sammen i en uafhængig alliance. Politiken skrev i forgårs om en meningsmåling, at næsten hver anden vælger i Canada ønsker, at landet bliver decideret medlem af EU, ligesom noget tyder på, at Canada har større chancer for at blive EU's 28. medlemsstat end at blive USA's 51. stat, hvilket Trump jo gentagne gange har fantaseret om. En sammenslutning med EU vil dog have lange udsigter, da ifølge EU's traktater kan alle europæiske stater, som overholder EU's værdier, ansøge om medlemskab, og det vil kræve en temmelig alternativ grænsedragning, hvis Canada skulle kunne blive anset som et 'europæisk land'. Vi har dog utrolig meget til fælles, en lang fælles historie og nu den samme bitre erfaring med at blive svigtet og decideret truet af USA. Jo mere bizart USA opfører sig, jo mere fornuft er der i at styrke båndene mellem Canada og EU både handelsmæssigt og politisk. I et så voldsomt geopolitisk stormvejr, som vi oplever for tiden, må de liberale demokratier stå sammen, og vi har faktisk kritisk masse også på globalt plan. Som om demokratiet har bedre chancer længere mod nord end i syd. Sammen med Storbritannien og Canada har vi i EU større købekraft end USA. Canada er medlem af G7 og har enorme naturressourcer, og Europa er verdens største handelsblok. Og som følge af den tilspidsede situation med USA kan jeg tvivle meget på at jeg deltager i Deltas camp i år. Men jeg bibeholder trods alt alligevel mit medlemskab, da jeg i sin tid brugte fem år på at opnå medlemskabet. Og så kan jeg i stedet fokusere på at besøge Adron i Montreal, som jeg har chattet med i adskillige år - eller Jean fra Ottawa, som jeg for nogle år siden legede med på Delta, og som jeg også besøgte i de fire uger mens jeg var hos Dr.MadMax i 2013.
|
|