|
|
USA bringer Grønland og Danmark tættere sammen
|
Tirsdag, 25.03.25
|
USA bringer Grønland og Danmark tættere sammen - Tirsdag 25.03.25
Mens jeg har hygget mig i det nordtyske med at møde to af de fyre, jeg ellers kun havde set på deres profilbilleder på Meetfighters, og selvfølgelig var glad for at jeg var kommet i gang med at bryde igen, efter at der var gået 133 dage siden jeg senest havde brydet, er jeg nu tilbage i Danmark igen efter de to nætter i Tyskland. Hvor det egentligt havde været ganske fredsommeligt, at jeg i hvert fald for en stund var kommet på afstand af den orange skrigeballon og hans skærmydsler. I mellemtiden har amerikanerne utrætteligt arbejdet videre med at opfylde deres unævnelige præsidents hedeste ønske om at annektere den største del af det danske rigsfællesskab. Man skulle ellers ikke mene, at verdens stærkeste nation skulle have behov for at annektere en af deres gennem NATO nært forbundne aliancestater. Men måske er det inspireret af det, som Rusland gør med Ukraine i disse tider - for magt korrumperer jo. Og den orangefarvede imperialist har jo chokeret hele verden ved at sælge sine pålidelige støtter til Rusland, et tydeligt tegn på, at selv om han i tidligere tider var en berømt, men ikke særlig heldig ejendomsmægler i det amerikanske, fremstår det tydeligt, at han ved sine møder med Putin er til fals for en så snu og durkdreven KGB-spion, som Putin jo havde været inden han tiltvang sig posten som den russiske præsident. Men jeg skulle erfare, at den orangefarvede ikke havde ligget på den lade side i mellemtiden, for kort efter jeg var kommet hjem kunne jeg høre i nyhederne, at der var landet to amerikanske Hercules-fly i Nuuks nye lufthavn. Godt nok ikke med våben og andre missiler som det primære transportbehov, så det var nok ikke den indledning af den længe varslede amerikanske invasion - og så alligevel. Det er jo kun få måneder siden at Nuuks lufthavn blev åbnet, men med tanke på de ubehageligheder, som den lufthavn havde affødt kan jeg ikke afvise, at grønlænderne måske ville ønske sig tilbage til 'de gode gamle dage', hvor al indgående flytrafik gik til Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) og ikke direkte til Grønlands hovedstad, Nuuk!
|
|