Navigation:    
Start  >  Blog 
> 31. marts 2025
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Fald en aften gav endnu et bump i træningen Mandag, 31.03.25

Efter jeg havde fået mine knæoperationer. der medførte næsten tre år uden løb, har jeg siden 2021 været meget opsat på at komme i gang med at løbe igen, og efter jeg i det første års tid havde brugt løbebåndet i mit træningcenter var jeg i slutningen af 2022 i stand til at tilbagelægge 25 km løb i den lokale park ud over de 42 km på løbebåndet. I 2023 kom jeg op på en distance af 122 km, hvilket jo modsvarer en løbedistance af 10 km/måned. I 2024 kom der så en lille forbedring, da jeg dette år kom op på 128 km, og at det ikke blev til mere skyldes vel nok, at jeg i efteråret måtte tage en længere løbepause i forbindelse med min årlige rejse til USA, hvilket så for den aktive periode ville modsvare 14 km/måned.
For dette år 2025 havde jeg derfor haft tanken om, at jeg ikke ville tage længere løbepauser, således at jeg skulle have en mulighed for at komme op på 168 km dette år. Men det ser ikke ud til at blive så meget, primært på grund af den kolde vinter. Det havde jeg vel egentligt regnet med, men i både januar og februar nåede jeg kun op på 11 km takket være afrundingen. Her i marts er det ikke blevet meget bedre end at jeg lige har møflet mig op over 11 km, og det er vel nok fordi jeg for en halv snes dage siden var så uheldig at falde og lande direkte ned på mine knæ! Heldigvis kom en barmhjertig samaritan ilende og hev mig op igen, og der var tilsyneladende ingen større skade sket. Men det betød alligevel at jeg ikke fandt det forsvarligt at løbe i en periode, lige indtil månedens sidste eftermiddag. Så jeg fik alligevel 11 km i kassen denne måned, og jeg som havde satset på at komme op på 16 km. Motionscentret blev i denne måned heller ikke brugt til andet end de regelmæssige afvaskninger, så det eneste jeg har lavet ud over løb var da jeg havde en brydematch i forbindelse med min weekendtur til Tyskland. Kan det ikke blive til mere end det? Og kan jeg ikke bruge motionscentret til andet end mine afvaskninger?

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.