Det er ikke hver dag, at jeg løber en tur i Veksø Mose, og heller ikke hvert år. Men i dag havde jeg en sjælden lejlighed for at nyde godt af en tur i dette fjerntliggende område, langt fra København, og det var jeg blevet lokket til af en sjælden god vejrudsigt, der var påvirket af en lun luftstrømning fra Tyskland. Ganske vist føltes luften ikke specielt varm da jeg gik hjemmefra mod stationen, men da jeg halvvejs mod stationen kom ud af skyggen blev det en lidt anden sag. På Ballerup skiftede jeg til bus 216 i retning mod Roskilde, men ved hvad jeg føler som sidste stop i Københavnsområdet stod jeg af ved Smørum Kro og sagde farvel til den nu næsten tomme bus, der kørte videre mod Roskilde. Jeg har jo fra tid til anden foretaget en løbetur i Veksø Mose siden jeg den 15. maj 2008 løb min første recognosceringstur, for det var det nærmeste sted, hvor jeg kunne få en god løbetur ude på landet ved at tage toget til Veksø og løbe ned i Veksø Mose. I november fuldendte jeg så denne tur da jeg løb tværs over Veksø Mose til Smørumovre, derefter mod nord til jernbanen, som jeg derefter kunne følge forbi Kildedal tilbage til startpunktet i Veksø. Jeg satte pris på at kunne løbe en sjælden tur i landlige omgivelser med masser af frisk luft, men efter nogle år blev det lidt for langt for mig at løbe alle disse godt og vel 10 km i knudret terræn og jeg afkortede turen i Kildedal, omend det betød at jeg ikke længere kunne lægge min overtræksjakke fra mig i Veksø og samle den op igen på tilbagevejen. Senere bredte Måløvs villakvarterer sig ud over marken mod Smørum og den gode grussti frem til Kildedal blev asfalteret, og selv om det var godt for det stigende antal pendlende cyklister var det ikke godt for mine ben efter jeg var blevet opereret. Så i nogle år løb jeg desværre ikke længere denne fine tur mere, indtil jeg faldt ud af, at jeg kunne tage en bus fra Ballerup til Smørum Kro, hvorved jeg i det mindste kunne løbe den bedste del gennem Veksø Mose i modsat retning og slutte af i Veksø, og således reducere denne tur til treenhalv km. Og det var den tur jeg løb i dag. Hvilket vel egentlig var fint nok, for solen skinnede og det havde ikke regnet i lang tid. Men mine ben var ikke friske nok til sådan en tur gennem ujævnt terræn med højt græs. Alligevel lykkedes det mig at komme igennem denne tur, og da først jeg var fremme i Veksø fandt jeg hurtigt en bænk, hvor jeg kunne sidde og nyde solen inden det næste tog mod København kom. Og kunne konkludere at det faktisk havde været en god tur, men at den næste dag ville være en hviledag!

På min vej gennem Veksø Mose har jeg netop krydset Værebro å.