Klatring på Mammouth



Det 3219 meter høje bjerg Mammouth er ikke en top man umiddelbart bemærker. Beliggende midt i de schweiziske Alper og bogstaveligt talt sat i skyggen af det majestætiske Dent Blanche, minder det mest af alt om en klippeudløber som stikker frem af blokmarken. Men jeg finder det altid interessant at bestige de mindre besøgte bjerge for at undgå masserne, og Mammouth kan bekvemt klatres på en dag, hvor vejret ikke tillader de længere ture. Fotoet viser en lille del af bjergarenaen ovenfor den schweiziske by Zinal, domineret af Dent Blanche, og med Mammouth som de få mørke pixels nederst til højre.


Næste