(foto: Christoph Balz)
Året var nu ved at lakke mod enden. Vi skrev den 31. december og det var efterhånden på tide at opsøge vort næstsidste mål på denne tur, nemlig Langenberg, der med sine 843 meter er det højeste punkt i Nordrhein-Westfalen. Det var en skøn morgen. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og vi satsede på at få en fænomenal udsigt fra toppen af Langenberg ud over det meste af Sauerland. Vi steg ned fra Ruhrkopf, krydsede Ruhr en sidste gang og steg over den næste højderyg mod Grönebach, hvorfra vi fulgte Hillebach forbi Hillesee, der selvfølgelig var islagt, frem til Niedersfeld, den sidste landsby inden Langenberg. Her købte vi rigeligt ind til aftenens orgie, og så startede vi de godt 300 højdemeters opstigning til Langenberg. Som vi steg blev snelaget tykkere, og da vi nåede Burbecker Platz i 800m var det 20-25 cm tykt. Men hvor var Langenberg? Vi kunne ikke se andet end skov og atter skov, så vi gik på kompas videre og nåede til sidst det punkt, hvorfra man ikke kunne stige videre og højere - toppen af Langenberg. Toppen var markeret med en sten, og uden den kunne det have lignet en hvilken som helst skov, så vi steg lidt ned på den anden side for at finde en lysning at slå lejr i. |