| Lige siden jeg i 1982 for første gang så Watzmann, Berchtesgadens stolthed, havde jeg haft lyst til at bestige dette smukke bjerg. Der skulle dog gå tolv år før jeg fik mulighed for at sætte min fod på bjerget. I efteråret 1994 var jeg en weekend i München for at besøge min gamle klatremakker Christoph, og traditionen tro skulle vi også lave et bjerg sammen. Valget faldt på Watzmann, og i løbet af lørdagen tog vi sammen med konen op til Watzmannhaus, der skulle være vort udgangspunkt for bestigningen. |
