Weissmies ad bagvejen

Sommeren 1989 var det egentlig meningen at jeg skulle have været en tur til Kaukasus som et udvekslingsprojekt afledt af den daværende Next Stop Sovjet-bevægelse, men stigende uroligheder i forbindelse med Sovjetunionens opløsning gjorde at det så ud til at blive et meget tvivlsomt arrangement. Og da jeg fjorten dage før afrejse endnu ikke havde fået svar på, hvorvidt det var muligt at opnå visum til disse grænseegne af det daværende Sovjetunionen, besluttede jeg til sidst at satse på det sikre og tage til Alperne i stedet. Her var der ingen problemer med visum, og her er der altid bjerge at bestige. Men jeg havde da alligevel fået tiltusket mig syv ugers sommerferie, og valgte derfor at starte blødt i Saastal og så langsomt bevæge mig vestover. Jeg havde endnu ikke besteget nogen top mellem Saastal og Simplon, så hvad var mere naturligt end at gå efter den højeste: Weissmies, med udgangspunkt i Almagellerhütte.

Næste